Side 4
1. Dette skal du selv være opmærksom på Du skal give os besked, hvis der sker ændringer Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis der sker ændringer i forhold, der kan have betydning for dækningen eller prisen på din forsikring, som beskrevet under afsnit 10 Øvrige bestemmelser for bil. Hvis vi ikke får besked om ændringen, kan det medføre, at retten til erstatning nedsættes eller helt bortfalder, eller vi kan kræve en udbetalt erstatning tilbagebetalt helt eller delvist. Se nærmere beskrivelse i afsnittet om Regres, afsnit 9.9. Besked, ved ændring af årlig kørelængde Hvis dit kørselsbehov ændres, skal din årlige kørelængde samtidig rettes.Du kan selv rette kørelængde via Min side på www.idaforsikring.dk og se din nye pris på forsikringen. Konstruktive ændringer Hvis du foretager konstruktive ændringer på bilen, skal vi have besked om det. Det kan fx være ændringer af bilens styretøj, bremser, motorens ydeevne (chiptuning eller HK forøgelse) eller ombygninger af karosseri, der har betydning for bilens køreegenskaber og vil kræve, at bilen skal til syn. Hvis vi ikke får besked og der sker en skade, kan det medføre, at retten til erstatning nedsættes eller helt bortfalder. Bruger af bilen Hvis en anden person er den daglige bruger af bilen, så kontakt os for at være dækket i tilfælde af skade. Når du forlader bilen For at undgå tyveri af din bil, skal du altid tage din bilnøgle med dig, selv om du kun forlader bilen et kort øjeblik, fx på tank stationen eller i carporten derhjemme. Bliver bilen stjålet mens nøglen sidder i låsen eller ligger i bilen, kan tyveriet eller dækning for skader på bilen medføre, at retten til erstatning nedsættes el- ler helt bortfalder. Du skal samtidig sikre dig, at døre, vinduer og soltag er lukkede og låste. Værdigenstande og mobilt elektronisk udstyr, fx GPS, skal fjernes fra kabinen eller placeres i aflåst hand- skerum uanset, om det er standardudstyr til bilen. Hvis du får stjålet eller på anden måde mister din bilnøgle Du har selv ansvaret for at bestille omstilling af dør- og tændings- lås hurtigst muligt, på et værksted, for at begrænse risikoen for tyveri af bilen. Indtil da skal du sikre bilen på anden vis, fx kan du stille en anden bil bagved eller placere bilen langt fra din bopæl og det sted, hvor nøglen blev mistet. Hvis du tilsidesætter dette an- svar, og der sker en skade, kan det medføre, at retten til erstatning nedsættes eller helt bortfalder. Forpligtelser ved uheld, nedbrud, parkering mv. Når bilen skal efterlades, fx ved uheld, nedbrud, parkering mv. skal den, så vidt det er muligt, placeres uden for kørebanen, og ikke holde til fare eller gene for den øvrige trafik. Krav til af- mærkning efter gældende lovgivning skal overholdes, fx i form af positionslys, havariblink og advarselstrekant, og der skal træffes foranstaltning til at fjerne bilen hurtigst muligt, hvis den holder uhensigtsmæssigt, herunder advisering af politi eller vejmyndig- hed på motorvej. Skadedokumentation Når du har været ude for et uheld, er det vigtigt, at du får de op- lysninger, der skal bruges til behandling af skaden. Vi skal bruge følgende oplysninger om de involverede parter: • Bilernes nummerplader • Navne og adresser • Vidners navne og telefonnumre/mailadresse Det kan også være en god idé at tage billeder, af skaderne på bilerne, med din mobil - så omfang er dokumenteret. Skaderne kan anmeldes online via www.idaforsikring.dk eller via Min side. Skal du køre i udlandet Det er altid en god idé at medbringe din registreringsattest, telefonnummer til Tryg Vejhjælp Europa og den internationale skadeanmeldelsesblanket, hvis du skal køre i udlandet. Blanket- ten er på to sider, som udfyldes og underskrives på stedet med en kopi til hver part. Skriv aldrig under på noget du ikke forstår. Det kan være juridisk bindende i en retssag. Hvis du er i tvivl, skal du skrive, at du ikke forstår den fulde ordlyd. Hvis du er i kontakt med det lokale politi, skal du registrere navn på den station, du er i kontakt med og eventuel journalnummer på din sag. Du kan finde blanketten ved at gå på www.idaforsikring.dk Skal du køre i udlandet , kan du nøjes med at tage del I af registre- ringsattesten med. Hvis både del I og del II er i bilen, kan de bruges til omregistrering af bilen. Du bør derfor kun have del I liggende i bilen. 3/23 | Tryg | Personbil privat | Forsikringsbetingelser nr. 24I9
Side 5
2. Hvem er omfattet Forsikringen omfatter • Dig som forsikringstager. • Enhver, der med din tilladelse benytter bilen og/eller lader den benytte. • Virksomheder, der har fået bilen overladt til reparation, service eller lignende. Skader der sker under kørsel, er dog kun dæk- ket, hvis kørslen sker i din interesse. Rettighedshavere Andre, som alene har en økonomisk interesse i bilen, jf. Forsik- ringsaftalelovens § 54 stk. 1, fx panthavere og leasingselskaber, vil ikke være dækket af forsikringen i tilfælde af skade forvoldt ved en dækningsundtagelse. Bestemmelsen i Forsikringsaftalelovens § 54, stk.1, er herved fraveget. En dækningsundtagelse kan fx være grov uagtsomhed, beruselse, fareforøgelse, sikkerhedsforskrifter og urigtige oplysninger. Forsikringen omfatter ikke virksomheder, der har bilen i varetægt for salg, transport eller kommission. Ved salg af bilen, er den nye ejer dækket af ansvarsforsikringen og af en eventuel delkasko- eller kaskoforsikring, indenfor for- sikringens dækningsomfang, i indtil tre uger efter ejerskiftet, medmindre der er købt ny forsikring, og forudsat at ejerskiftet kan dokumenteres. Den nye ejer hæfter for en eventuel selvrisiko på forsikringen. Afleveres bilen, tilbage til leasingejer, ophører delkasko- eller kaskoforsikringen på datoen og tidspunktet for aflevering. Førerdækningen omfatter alene bilens fører, forudsat at denne er i lovlig besiddelse af bilen, se afsnit 4.2 Førerdækning. Ejerskiftet Ejerskiftet er tidspunktet for købsaftalens underskrift, medmindre det fremgår af denne, at ejerskiftet først sker på tidspunktet for over- dragelse/levering fra sælger til køber. 3. Hvor gælder forsikringen Forsikringen gælder i Danmark og i alle lande, der er tilsluttet Grøntkortordningen. Der gælder særlige regler for Tryg Vejhjælp, se afsnit 5.1. Grønt kort Grønt kort er et internationalt forsikringskort for motorkøretøjer. Det grønne kort er dokumentation for, at der foreligger lovpligtig ansvarsforsikring for ejer/bruger under kørsel i udlandet. Ordningen omfatter samtlige lande, der fremgår af det grønne kort. Læs mere om ”Grønt kort” på www.idaforsikring.dk. 4. Hvilke skader er dækket Her kan du læse, hvilke type skader forsikringen dækker. Det fremgår af din forsikringsaftale, hvilke dækninger, summer og selvrisikobeløb du har valgt for din forsikring. 4.1 Ansvarsforsikring (Gælder kun, hvis det fremgår af forsikringsaftalen) Forsikringen dækker Forsikringen dækker ansvar for skade der sker, når bilen bruges som køretøj af de personer, der er omfattet af forsikringen. Forsikringen dækker ikke • Skade på ting eller ejendom, som leases af eller tilhører føre- ren, forsikringstageren, den faste bruger, disses ægtefælle/ samlever eller virksomheder helt eller delvist ejet af denne per- sonkreds. • Skade på førerens person. • Skade på tilkoblet køretøj eller påhængsvogn. • Skade, der er omfattet af Lov om fragtaftaler ved international vejtransport. • Skade, der er sket, mens bilen har været udlejet, medmindre det godtgøres, at skadens indtræden eller omfang ikke skyldes, at bilen er udlejet i strid med de bestemmelser, der er fastsat af Justitsministeriet. Forsikringssummer I Danmark dækker forsikringen med de summer, der er fastsat i Færdselsloven. I lande, hvor der er truffet aftale om ”grønt kort-ordning” eller anden international aftale, dækker forsikringen efter det pågæl- dende lands lovgivning, dog mindst med de summer, der gælder for kørsel i Danmark. I øvrige lande dækker forsikringen med de summer, der gælder for kørsel i Danmark. Omkostninger, du med vores accept pådrager dig ved afgørelsen af et erstatningsspørgsmål, betales af os, selv om dækningssum- merne derved overskrides. Ligeledes betales renter af idømte erstatningsbeløb, der hører under forsikringen. 4/23 | Tryg | Personbil privat | Forsikringsbetingelser nr. 24I9