Side 2

Årsrejse Forsikringsbetingelser nr. 13I7 Aftalegrundlag Forsikringen består af forsikringsaftalen (policen), eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne. For forsikringen gælder endvidere Lov om forsikringsaftaler og Lov om finansiel virksomhed i det omfang, disse ikke er fraveget. Yderligere oplysninger På Forsikring og Pensions hjemmeside, www.forsikringogpension.dk, og på Ankenævnet for Forsikrings hjemmeside, www.ankeforsikring.dk, er der redegjort for praksis på områder, der erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål. 1/30 | Tryg Partneraftaler | Årsrejse | Forsikringsbetingelser nr. 13I7 Tryg Partneraftaler | Klausdalsbrovej 601 | 2750 Ballerup En del af Tryg Forsikring A/S | CVR-nr. 24260666

Side 3

Din rejseforsikring består både af din forsikringsaftale (police) og dine forsikringsbetingelser. Husk, når du læser betingelserne • Forsikringsaftalen viser de dækninger, du har valgt for din forsikring. • Vær opmærksom på, hvad du selv skal sørge for, fx hvilken dokumentation, du skal vise os. • Du skal købe tillægsforsikring for den enkelte rejse, hvis rejsen varer mere end 60 dage, eller hvis du ønsker at udvide dæknings- område EU/EØS og Storbritannien til hele verden for en enkelt rejse. Du har også mulighed for at forhøje din forsikringssum for afbestilling. Kontakt os på telefon 70 11 20 20. Husk, hvis uheldet er ude Du skal straks kontakte os • ved sygdom eller tilskadekomst, som medfører indlæggelse på sygehus eller hvis hjemrejsen forsinkes. Vores læge vil herefter kontakte sygehuset/den behandlende læge og aftale den videre behandling, overførsel, hjemtransport mm. Vi kan stille garanti eller sende betaling til hospitalet eller den behandlende læge. • ved behov for akut psykologisk krisehjælp. • ved behov for redningshjælp ved evakuering eller ved eftersøgning og redning. • ved forsinket fremmøde eller ved transportforsinkelse. • ved behov for sikkerhedsstillelse. • ved afbestilling af rejse. Husk • at tage det blå EU-sygesikringskort med på rejse til EU/EØS-landene. • at hjemtransport, overførsel til andet sygehus, sygeledsagelse, tilkaldelse og hjemkaldelse eller akut hjælp på stedet kun kan iværksættes, når det er aftalt med os. • at sikre dig, at du har den nødvendige dokumentation for skaden og for de udgifter, du har haft. Læs mere i afsnit 11 om Erstatningsberegning og krav til dokumentation. • at tyveri, hærværk, røveri og overfald skal straks anmeldes til politiet i det land, hvor skaden er sket. • at du skal forsøge at begrænse skadens omfang. • at anmelde skaden hurtigst muligt efter hjemkomst på www.idaforsikring.dk eller på telefon 70 33 25 25. Tryg Alarm Du har adgang til Tryg Alarm, uanset om du rejser i EU/EØS-landene eller i den øvrige verden. Alarmcentralen har medarbejdere og læger der døgnet rundt sidder klar til at hjælpe dig på: Telefon +45 44 68 82 00 E-mail alarm@tryg.dk Opkald til og fra Tryg Alarm er betalt af forsikringen. Derfor skal du sikre dig en udspecificeret telefonregning for udgiften til opkaldet. Vi samarbejder med Falck Global Assistance under navnet Tryg Alarm. 2/30 | Tryg Partneraftaler | Årsrejse | Forsikringsbetingelser nr. 13I7

    ...