32 | JOBSØGENDE | CV, ANSØGNING OG UOPFORDRET JOBSØGNING ARTIKLEN ER FORTSAT FRA FORRIGE SIDE Her får du en række gode råd til, hvordan du griber den uopfordrede jobsøgning an: Uopfordret jobsøgning er research om jobmuligheder og en indledning til dialog Uopfordret jobsøgning er faktisk slet ikke jobsøgning. Det er dig, der gør et struktureret og kvalitativt researcharbejde for at finde ud af, hvilke virksomheder der har opgaver, og en måde at arbejde på, der kunne matche det, du gerne vil. Det er også en måde at få inspiration til alle de forskellige muligheder, der er for dig ude på arbejdsmarkedet, og en indledning til en dialog om, hvilke muligheder der er i fremtiden i den pågældende virksomhed. Find virksomhederne og sæt tingene i system Først skal du finde en god portion potentielle virksomheder. Brug dit netværk og LinkedIn til at få inspiration til, hvor »sådan nogle som dig« eller »sådan nogle, der laver det, du gerne vil lave« arbejder – og har arbejdet. Skriv virksomhederne i et excel-ark og tilføj navne og numre på ledere i afdelinger, det kunne være relevant for dig at undersøge nærmere. Hvis du kender nogen, der har arbejdet i en af virksomhederne, så kontakt dem for at høre lidt om fx arbejdsmiljøet og andre mere uformelle dele af et job. Stil de rigtige spørgsmål Uopfordret jobsøgning handler om at få svar på dét, der gør, at du kan afklare, om du kan og vil arbejde i den pågældende virksomhed – enten nu eller på sigt. De svar er der kun én person, der kan give dig: den leder, der har beføjelserne til at ansætte dig. Du skal derfor få fat på den person – eventuelt ved at ringe til virksomhedens hovednummer – og fortælle, at du er nyuddannet og i gang med at finde ud af, hvilke virksomheder det kunne være relevant for dig at holde særligt øje med, og derfor har du nogle spørgsmål om, hvordan man konkret arbejder som x i den afdeling. Når du får den leder i røret, skal du være klar med velforberedte spørgsmål. Idéer til spørgsmål er: Î Har I nogle profiler ansat, der arbejder med x? Î Hvilke arbejdsopgaver fylder typisk meget for dem? Î Hvilke kompetencer er særligt vigtige i det job? Når opkaldet er en succes Samtalen er en succes, når du har fået viden, der gør dig afklaret om, hvorvidt det kunne være et job for dig eller ej. Hvis du synes, det kunne være relevant,
Download PDF fil