| 99 Fra batteritog til Banedanmark ANNONCE Abu Bakr Shaker skrev afgangsprojekt på DTU om implementering af batteritoge i Danmark. Da han var færdig, fik han job hos Banedanmark, hvor hans første karrieremål om at blive uddannet projektleder nu er nået efter halvandet år. Abu er uddannet diplomingeniør indenfor elektrisk energiteknologi, og da han blev færdig, drømte han om at arbejde med tekniske problemstillinger og fremtidens komplekse energisystemer. Derfor faldt valget på Banedanmark – og det var et rigtig godt match. »Det, der har tiltrukket mig, er ansvaret og den forskel, jeg kan gøre. Banedanmark er i gang med at elektrificere hele den danske jernbane, så der kan køre klimavenlige eltog. Det er stort at være med til,« fortæller Abu. MED VIDEN KOMMER ANSVAR Med en specialviden og stor interesse for udbygningen af batteritognettet havde Abu en god forudsætning for at forstå og være med i nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter, og det samarbejde greb Banedanmark: »Jeg blev ansat som projekteringsleder, hvor jeg bl.a. var med til at undersøge muligheden for ladeinfrastruktur til batteritog mellem Holstebro og Skjern. Jeg følte, at Banedanmark anerkendte min viden og teoretiske erfaring fra min uddannelse, og det sætter jeg virkelig pris på,« fortæller Abu og fortsætter: »Jeg har ikke følt på ét eneste tidspunkt, at jeg er ’ham den unge og uerfarne’ på kontoret, men er til gengæld blevet mødt af tillid til at være med på nogle store projekter. Samtidig har jeg nogle dygtige og inspirerende kolleger, der har givet mig en fantastisk støtte.« UDVIKLINGSPLAN MED AMBITIONER Der gik ikke lang tid fra første dag, til at Abu fik berøring med projektledelse, og i dag er han i gang med en projektlederuddannelse: »Udvikling er en stor motivation for mig,« siger Abu og fortsætter: »Har man ambitionerne, er Banedanmark virkelig gode til at gribe dem, og det er bl.a. derfor, jeg elsker at arbejde her.« PLADS TIL ALT DET VIGTIGE Men for Abu handler det også om mere end selve arbejdet: »Her hos Banedanmark udvises en stor grad af tillid til, at vi alle passer vores arbejde. Det giver en fleksibilitet, hvor der også er plads til venner, familie og fritid i hverdagen – og det er enormt vigtigt for mig,« slutter Abu.
Del
Print
Download PDF fil