| 103 BANEDANMARKS GRADUATEFORLØB: ▶ 1-årig tidsbegrænset stilling med stor sandsynlighed for fastansættelse efterfølgende ▶ Kun for nyuddannede ingeniører ▶ Der ansættes fem graduates hvert år. Stillingerne bliver slået op i marts/april ▶ Mulighed for at opbygge netværk blandt de dygtigste jernbaneeksperter ▶ Få erfaring og ballast til at springe videre i din karriere Læs mere på bane.dk/da/Job-og-karriere Det er fedt at gøre jernbanen mere klimavenlig ANNONCE For Morten Balslev Hougs er det noget helt specielt at arbejde for Banedanmark. Sammen med sine kolleger er han nemlig i gang med at udføre Danmarks største elektrificeringsprojekt af jernbanen, samtidig med at togene skal køre efter planen. Få måneder efter han dimitterede som civilingeniør i elektroteknologi i sommeren 2020, blev Morten ansat som graduateingeniør hos Banedanmark – først et halvt år i divisionen Infrastruktur og derefter et halvt år i Elektrificeringsprogrammet under divisionen Anlæg. »Infrastruktur er en driftsafdeling, og det var spændende at få indsigt i, hvad det kræver både at drive og bygge vores anlæg, « fortæller han. STRØM TIL JERNBANEN Efter sit graduateforløb blev Morten fastansat som projekteringsleder i Elektrificeringsprogrammet, der har til formål at gøre jernbanen klar til klimavenlige eltog, som kører på strøm fremfor diesel. »Danmark er det land i verden, som har det største projekt med at gøre jernbanen grøn. Det er en speciel følelse at være med til. Samtidig er det et stort ansvar at sørge for, at togene kører planmæssigt næste morgen, selvom vi har arbejdet på banen om natten. Det sjove er at få tingene til at virke, « udtaler han. Som projekteringsleder har Morten det faglige ansvar for de projekter, han er involveret i. Det er bl.a. hans opgave at afklare, hvilke tekniske løsninger der skal anvendes. »Det er spændende at lære, hvordan mine beslutninger har indflydelse på andre. Samtidig er det fedt at komme ud at se anlæggene i virkeligheden og tale med mine kolleger om dem. De har erfaring fra så mange steder og er vildt dygtige inden for hvert deres felt, så det er utroligt interessant, « siger han. MANGE GRÆNSEFLADER AT UDFORSKE Der sker stor udvikling på elektrificeringsområdet, og fremtiden byder på mange spændende projekter, forudser Morten: »Der er stor mulighed for at gøre det, man vil – både når det kommer til kurser og opkvalificering og til at havde indflydelse på, hvilke opgaver man får. Der er mange grænseflader at udforske, alt efter hvilken interesse man har, og hvor teknisk man har lyst til at være. «
Del
Print
Download PDF fil