GODT MAGASIN FØLGER MED “Igennem min studietid på AalTema | betonkrav – danske og udenl andske borg Universitet gik det hurtigt op for mig, hvor betydningsfuld og uundværlig beton er for bygge- og anlægsbranchen, såvel nationalt som internationalt. Alle bør opfatte beton som et fleksibelt og bæredygtigt materiale. Det er af samme grund min opfattelse, at man bør holde sig ajour med udviklingen inden for området, således at anvendelse kan ske uden uhensigtsmæssige begrænsninger. Som medlem af Dansk Betonforening modtog jeg under min studietid magasinet Beton gratis. I magasinet kan man læse om nye fremstillings-, beregnings- og anvendelsesmetoder. Desuden giver medlemskabet mulighed for deltagelse i en række forskellige relevante arrangementer såsom ekskursioner og foredrag. Alt sammen ideelt, hvis man ønsker at holde sig opdateret på et væsentlig fagområde samt dyrke et netværk, der kan være betydningsfuldt ift. ens fremtidige erhverv i bygge- og anlægsbranchen.” 4 • B e to n Øresundsforbindelsen blev en milepæl for danske betonkrav og har i dag meget få betonproblemer. Foto: Søren Madsen. Derfor er dansk betonviden verDensklasse Betonkravene fra de store bro- og tunnelprojekter har sammen med Basisbetonbeskrivelsen gjort dansk betonteknologi til noget, som hele verden efterspørger og vil lære af. Og det på bare 30 år. Danmark er sammen med lande som Sverige, Holland og Japan i den absolutte verdenstop, når det gælder betonteknologi. Det fastslår teknisk direktør Steen Lykke fra Femern A/S, der i de kommende år skal opføre verdens længste sænketunnel mellem Danmark og Tyskland. Et projekt, der kræver ikke mindre end tre mio. kubikmeter beton svarende til over en tredjedel af det årlige danske forbrug. Steen Lykke er uddannet civilingeniør i byggeri og anlæg fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 1978, og han har været med i den omfattende kvalitetsudvikling af dansk beton siden midten af 80’erne. »Udviklingen begyndte i 1986 med Basisbetonbeskrivelsen, BBB, der udsprang af, at danske betonkonstruktioner på det tidspunkt havde væsentlige problemer med holdbarheden. BBB var den første samlede og operationelle anvisning på beton med lang holdbarhed. Derefter har indsatsen for at sikre en lang levetid af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund medført en udvikling af betonkvaliteten, der har givet genlyd verden få, men kendte problemer. Med datidens viden tror jeg ikke, man kunne have gjort det bedre«, siger Steen Lykke. Øresundsforbindelsen gav betonkvaliteten det næste løft. Erfaringerne fra Storebælt førte til lempede krav på visse områder, så betonen var nemmere at arbejde med. Til gengæld fik revnedannelsesmekanismer større opmærksomhed. Der blev også indført krav om prøvestøbning i fuld skala. »Ambitionen var at gøre det endnu bedre end Storebælt, og Øresundsforbindelsen har da også en rigtig god beton med meget få problemer. Vi nåede ikke hele vejen med simulering af revnedannelse – datidens computere var simpelthen ikke kraftige nok. Det er computerne i dag, hvilket er en af årsagerne til, at Femern-projektet bliver den næste milepæl, fordi vi for langt bedre kan regne på revnedannelsen nu«, fastslår Steen Lykke. Betonkonstruktionerne under Femern Bælt skal have en levetid på 120 år, som det i øvrigt er blevet sædvane ved anlægsprojekter i Danmark. Resultater fra Femern A/S’ eksponeringsplads i Rødbyhavn vil blive brugt til at optimere betonen, lige som der er fokus på ’delayed ettringit formation’. Tunnelviden genbrugt i udlandet Også personligt mærkede Steen Lykke udlandets opmærksomhed. Blandt andet var han i syv år projektdirektør og bygherrens repræsentant på Marmaray tunnel- og -jernbaneprojektet i Istanbul, hvor erfaringerne fra Øresund i høj grad blev anvendt. »Langt hen ad vejen var Marmaray-tunnelen en gentagelse af Øresundsprojektet«, siger Steen Lykke. Også i andre lande har Øresundstunnelen dannet skole. Som noget nyt støbte entreprenøren af hensyn til kvaliteten de 22 meter lange, 40 meter brede og 8 meter høje tunnelsektioner i én støbning, såkaldt full section casting. »Det var noget af en præstation og krævede en præcis styring af temperaturen. Princippet er efterfølgende også blevet brugt til Busan-tunnelsen i Korea og tunnelen mellem Hong Kong og Macao, så her er dansk betonviden for alvor kommet ud i verden«, siger Steen Lykke. Fortsætter på side 6 Tema: beTonkrav – Danske og uDenlanDske Trods europæiske og internationale standarder er betonkrav ofte meget nationale. Hvordan påvirker det den danske betonbranche og dansk betonteknologi? Det sætter vi fokus på i denne udgave af Magasinet Beton. over«, siger Steen Lykke, der tidligere har haft ansvaret for to af Øresundsforbindelsens anlægskontrakter, sænketunnellen samt uddybning og landopfyldning. 100 års levetid Storebæltsprojektet introducerede et krav om betonkonstruktioner med 100 års levetid. Steen Lykke roser i dag Storebælt for fremragende betonudvikling, selv om storebæltsbetonen også havde ulemper. »Vi fik en beton, der i princippet var alt for god - og som derfor også var vanskelig at arbejde med. Men vi lærte utrolig meget. Vurderet i dag har Storebæltsforbindelsen god betonkvalitet med AU G U St 2 0 1 4 • 5 MAGASINET ”BETON” - videnomverdensvigtigstebyggemateriale MAGASINET BETON udgives af brancheforeningen Dansk Beton i samarbejde med Dansk Betonforening, der er et fagteknisk selskab i Ingeniørforeningen, IDA. BETON UDKOMMER fire gange årligt og har til formål at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen inden for betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. BETON HAR en meget bred læserkreds, der omfatter betonbranchens ansatte, rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, myndigheder, undervisere og forskere. Anders Ejsing - Civilingeniør fra Aalborg Universitet, dimitteret 2013
Download PDF fil