NETVÆRK Nye kontakter, input fra branchen samt faglig inspiration og sparring er blot nogle af de fordele som et firmamedlemsskab i Dansk Betonforening giver. I Dansk Betonforening mødes kollegaer, kunder, leverandører, forskere og specialister i en åben og givende dialog til gavn for alle. NY VIDEN Et firmamedlemskab af Dansk Betonforening giver firmaets ansatte adgang til deltagelse i Dansk Betonforenings arrangementer. Her formidles nyeste viden og spændende projekter relateret til beton, og der afholdes udover 2 heldagsarrangementer også ca. 12 faglige medlemsarrangementer årligt. Der orienteres fra Dansk Betonforenings side løbende via e-mail om arrangementer, publikationer m.v. Firmaet modtager magasinet BETON, der udkommer 4 gange årligt, og som indeholder seneste nyt fra betonbranchen. Kontingentet omfatter to eksemplarer af hver udgivelse for mindre virksomheder, tekniske skoler og universiteter. Større virksomheder får fem eksemplarer. Desuden modtager virksomheden Nordic Concrete Research gratis, som giver overblik over seneste nye forskning og udvikling på betonområdet i de nordiske lande. PROFILERING Et firmamedlemskab af Dansk Betonforeningen giver mulighed for at kunne udstille på Dansk Betondag og på den årlige betonreparationsdag til særpris. Samtidig vil firmanavn, logo og link til firmaets hjemmeside fremgå af Dansk Betonforenings hjemmeside. Som firmamedlem er der mulighed for at afholde firmaarrangementer, som annonceres gennem Dansk Betonforenings kanaler. RABATTER Et firmamedlemskab i Dansk Betonforening sikrer firmaet og alle dets medarbejdere rabat på alle Dansk Betonforenings arrangementer. Dog skal ingeniører, der ikke er IDA-medlem, betale en tillægsafgift iht. IDAs regler. De fleste fyraftensarrangementer er gratis for medlemmer af Dansk Betonforening. Derudover tilbydes firmaer en særpris på udstilling ved Dansk Betondag og betonreparationsdagen og firmaerne modtager magasinet BETON samt publikationen Nordic Concrete Research uden beregning.
Download PDF fil