Side 2
Sundhedsforsikring Heltid - Vilkår – AON 1. Aftalegrundlag Forsikringsaftalen er tegnet gennem Dansk Sundhedssikring A/S, CVR.nr. 34 73 93 07, som agent for AmTrust Europe Limited, company number 1229676 og Financial Conduct Authority FRN 202189. Forsikringsaftalen med AmTrust Limited udgøres af forsikringsaftalen (policen), eventuelle tillæg til forsikringsaftalen og forsikringsbetingelserne knyttet til forsikringsaftalen. For forsikringen gælder desuden dansk lovgivning, herunder Lov om finansiel virksomhed og Lov om forsikringsaftaler. Forsikringsaftalen, indgået via Dansk Sundhedssikring som agent, gælder mellem AmTrust Limited og den virksomhed, forening, organisation eller person, der står som forsikringstager i policen. Forsikringstageren skal informere sine forsikrede medarbejdere/medlemmer/medforsikret familie om hvad forsikringen dækker, det fremgår af forsikringsaftalen med eventuelle tillæg. Betegnelsen ”forsikrede” dækker i vilkårene de personer, som er omfattet af forsikringen. 2. Hvem forsikringen omfatter og hvor den dækker De forsikrede skal have fast folkeregisteradresse i Danmark (eksklusive Grønland og Færøerne), Sverige, Norge eller Tyskland og være omfattet af Danmarks offentlige sygesikringsordning, samt have et dansk sundhedskort. 1 Forsikringen dækker undersøgelse og behandling i Danmark samt i Sverige, Norge eller Tyskland efter aftale med Dansk Sundhedssikring. Forsikringen kan tegnes af virksomheder i Danmark, til deres medarbejdere eller grupper af medarbejdere som en obligatorisk ordning eller en frivillig ordning. Der er ingen øvre aldersgrænse for medarbejderne. Det forudsættes at virksomheden er registreret i CVR registeret. Medarbejdere, som er i helbredsbetinget fleks- eller skånejob er også dækket, men ikke med hensyn til de lidelser, der er årsag til at medarbejderen er i helbredsbetinget fleks- eller skånejob. Medarbejdernes ægtefælle/samlever og egne børn/husstandens børn, som er fyldt 1 år og under 21 år, samt børn i alderen 21-27 år, kan også blive omfattet af forsikringen gennem tilmelding af familien. De forsikrede voksne modtager information fra Dansk Sundhedssikring om forsikringen og om hvordan den bruges. Ved ændringer i forsikringen får de forsikrede besked fra forsikringstager eller Dansk Sundhedssikring. Dansk Sundhedssikring A/S Smedeholm 14 DK 2730 Herlev Tlf. +45 31 77 08 77 CVR.nr. 34739307 www.ds-sundhed.dk Version 4.0 - Heltid – 24022015-AON
Side 3
Sundhedsforsikring Heltid - Vilkår – AON 3. Brug af forsikringen Al behandling skal altid godkendes af Dansk Sundhedssikring inden behandlingen påbegyndes. Hvis du får en sygdom eller kommer til skade, skal du kontakte egen læge. Du skal altid have en henvisning fra egen læge, med mindre der står andet i vilkårene, før behandlingen er dækket af forsikringen. Akutbehandling og subakut behandling, der kræver hurtig assistance (f.eks. vagtlæge, skadestue, ambulance eller lignende) og som kræver behandling med det samme (f.eks. trafikuheld, ulykkestilfælde, blodprop, iskæmisk hjertesygdom mv.) er ikke omfattet af forsikringen. Har du brug for akutbehandling, skal du kontakte egen læge eller akutberedskabet i din region. Akut psykologisk krisehjælp er dog dækket af forsikringen. Dansk Sundhedssikring skal kontaktes på telefon 70 20 61 21 når du ønsker at gøre brug af forsikringen. 4. Dækninger Basis 4,1 SundhedsNavigator Dansk Sundhedssikring tilbyder læge- og sygeplejefaglig telefonisk vejledning til alle behandlingskrævende helbredsproblemer. 2 Hvis forsikrede har en sygdom eller skade, der ud fra en lægelig vurdering kræver behandling, hjælper Dansk Sundhedssikring med at tilrettelægge og gennemføre forløbet af undersøgelser og behandlinger. Det omfatter navigation og tovholderfunktion gennem forløb i den private og/eller den offentlige sundhedssektor. 4.2 Behandling hos fysioterapeut Ved henvisning fra egen læge og godkendelse fra Dansk Sundhedssikrings læge kan der ydes fysioterapi. Det kan ske i Dansk Sundhedssikrings kvalitetssikrede netværk eller hos en fysioterapeut uden for dette netværk, efter forsikredes valg. For begge gælder, at der ydes det antal rimelige og nødvendige fysioterapibehandlinger, som der er lægelig begrundelse for, og at holdtræning som udgangspunkt ikke dækkes. Hvis forsikrede er medlem af Sygeforsikringen Danmark, afregner Dansk Sundhedssikring eventuelt tilskud til behandlingen direkte med Sygeforsikringen Danmark. Ved behandling hos en fysioterapeut uden for Dansk Sundhedssikrings netværk gælder, at der refunderes egenbetaling svarende til taksten i den offentlige sygesikring efter det offentlige tilskud til behandlingen, at efter 5 behandlinger skal fysioterapeuten kontakte Dansk Sundhedssikring med begrundet anmodning om fortsat behandling der skal godkendes af Dansk Sundhedssikrings læge, at der dækkes godkendt behandling i op til 7 måneder pr. sygdomsregion fra anmeldelsestidspunktet. Dansk Sundhedssikring A/S Smedeholm 14 DK 2730 Herlev Tlf. +45 31 77 08 77 CVR.nr. 34739307 www.ds-sundhed.dk Version 4.0 - Heltid – 24022015-AON





