1. Hvad skal du selv sørge for Der er en række forhold, du skal være opmærksom på, og som kan have betydning for din ret til erstatning: Hvis du har en bestående sygdom (kronisk sygdom eller eksiste- rende lidelse/sygdom), der ikke er stabil, eller har du været syg lige inden rejsen, skal du bede om en forhåndsvurdering for at få afklaret, om du vil være dækket for lidelsen eller følger af denne på din rejse. Hvornår skal du søge om forhåndsvurdering Du skal søge om forhåndsvurdering, hvis du ikke kan opfylde et eller flere af følgende krav: At din tilstand i en periode op til din rejse har været stabil uden nogen form for forværring, som • har krævet kontakt til læge eller • har medført plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitalsindlæggelse. Forhåndsvurdering er nødvendig i følgende tilfælde: • Når du bestiller eller køber din rejse Hvis du ikke har været stabil i op til 2 måneder, før du bestiller eller køber rejsen, så du ved, om din afbestilling vil dække. Hvis du er over 80 år Det et krav hos os, at du får foretaget en forhåndsvurdering, før du bestiller din rejse, hvis du er over 80 år. Afhængig af hvor lang tid der er til, du skal rejse, vil vi aftale med dig om der er behov for yderligere vurdering umiddelbart inden du skal rejse. Sygdom, efter at rejsen er bestilt Hvis du bliver syg, efter at du har bestilt din rejse, men ikke har betalt hele beløbet, bør du kontakte os inden du betaler, så du ved om forsikringen dækker, hvis du senere må afbestille din rejse. • Før du skal rejse Hvis du ikke har været stabil i op til 2 måneder. • Hvis du ønsker at forlænge din rejseforsikring Hvis du har haft et behandlingsbehov på din rejse, eller hvis du har en kronisk lidelse, kan vi forlange, at du bliver forhåndsvur- deret, hvis du ønsker at forlænge din forsikring, fordi din rejse varer længere end planlagt. Derudover stiller vi krav om forhåndsvurdering når du har en alvorlig lidelse. Tag den elektroniske test Hvis du har behov for en medicinsk forhåndsvurdering, skal du starte med at tage den elektroniske test som du finder på www.idaforsikring.dk/medicinsk-forhaandsvurdering. Her får du hurtigt svar på, hvordan du er dækket for sygdom eller tilskadekomst på din rejseforsikring, eller om vi har brug for at tale med dig, inden vi kan tage endeling stilling. Hvis resultatet af testen viser, at vi har brug for flere oplysninger, skal du kontakte Falck Global Assistance, som foretager den endelige medicinske forhåndsvurdering. Her får du enten at vide, at du kan rejse uden forbehold - eller om du får et forbehold for den konkrete sygdom/lidelse/skade. Forhåndsvurderingen gælder pr. rejse Forhåndsvurderingen gælder kun for den aktuelle rejse. Så du skal igen overveje, om du skal bede om forhåndsvurdering, næste gang du skal rejse. Vaccinationer til rejsen Det er vigtigt, at du undersøger, om du skal vaccineres for en eller flere sygdomme inden afrejse. Undersøg dette i god tid inden rejsen, da nogle vaccinationer skal foretages ad flere omgange. Det er også en god idé at tjekke, om du er i stand til at modtage vaccinationerne, inden du bestiller rejsen, så du ikke må afbe- stille, fordi du bliver syg af vaccinen. Bagage Du skal sikre, at dine ting altid er forsvarligt emballeret, og at fly- dende væsker ikke kan gøre skade på dine ting. Læg ikke medicin og værdifulde ting i kufferten, fx smykker, bærbar pc og lignende. Følg transportselskabets regler. Dokumentation Du skal sikre dig den nødvendige dokumentation, når uheldet er ude – både for hvad der er sket og for de udgifter, du har haft. Læs mere i afsnittet om ”Beregning af erstatning og krav til dokumen- tation”. 4/30 | Tryg Partneraftaler | Årsrejse | Forsikringsbetingelser nr. 13I7
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse