1. Hvem dækker forsikringen? 1.1. Sikret er den registrerede ejer/bruger og enhver, der lovligt benytter motorcyklen som fører eller passager. 1.2. Virksomheder, der har fået overladt motorcyklen til reparation, service, salg og lignende, er ligeledes sikrede. 1.3. Forsikringen dækker ikke skade påført motorcyklen under arbejde på denne eller under kørsel, som ikke sker i ejerens/brugerens direkte interesse. 1.4. Ved salg af motorcyklen er ny ejer sikret på de hidtidige vilkår i indtil 3 uger fra det tidspunkt, hvor endelig aftale om salg har fundet sted. Det er en forudsætning for dækning, at der ikke er tegnet en anden forsikring for motorcyklen. 2. Hvad dækker forsikringen? 2.1. Forsikringen dækker i henhold til de på policen anførte dækninger a. Lovpligtig ansvarsforsikring Se punkt 9 og 10 på side 8. b. Kaskoforsikring inkl. brandforsikring Se punkt 5-8 på side 6 og 7. 2.2. Orienteringsløb og rallies Ud over almindelig anvendelse af motorcykel dækker forsikringen efter de på policen anførte dækninger ansvar for skade eller skade, som opstår under orienterings-, præcisions- og økonomiløb, øvelseskørsel samt under rallies, under forudsætning af: a. at kørsel foregår i Danmark b. at Justitsministeriet har givet tilladelse til det enkelte løb, hvis en sådan kræves c. at foreskrevne løbsregler overholdes. 2.3. Kørsel på køreteknisk anlæg Almindelig kørsel på køretekniske anlæg til skole-, glatføre- og manøvrekørsel er dækket, når kørslen sker i overensstemmelse med lovgivningens regler og myndighedernes godkendelse. 2.4. Terræn- og væddeløbskørsel Forsikringen dækker ikke skade på motorcyklen eller ansvar for skade, der opstår i forbindelse med terræn-, kap- og væddeløbskørsel eller træning dertil samt enhver kørsel på bane eller område, der er afspærret til formålet. 4
Download PDF fil