7.1. Forsikringen dækker de sikredes ansvar • Som privatpersoner • Som lejere overfor husejere i henhold til lejelovens bestemmelser om lejerens erstatningspligt for skade, der er forårsaget af de installationer, lejeren med udlejerens godkendelse har foretaget. Lejerens ansvar for det lejede i øvrigt er ikke dækket af forsikringen. • Som ejer eller bruger af heste og andre husdyr til privat brug, dog ikke hunde, nævnt i punkt 7.8. • Som grundejer vedrørende privat grund og en- og tofamiliehus, hvis huset i overvejende grad anvendes til beboelse, og sikrede bor i huset, og der ikke findes bygningsforsikring med ansvars-dækning i kraft. Se dog begrænsninger i punkt 7.6. og 7.7. • Som grundejer vedrørende fritidshus- og grund, hvis der ikke findes bygningsforsikring med ansvarsdækning i kraft. Se dog begrænsninger i punkt 7.6. og 7.7. 7.2. – 7.13. Følgende ansvar er ikke dækket: 7.2. Skader forvoldt med forsæt Ansvar for skader forvoldt med forsæt, medmindre skadevolderen er under 14 år eller i enkeltstående tilfælde har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt på grund af sin sindstilstand. 7.3. Selvforskyldt beruselse Ansvar for skader forvoldt som følge af selvforskyldt beruselse eller selvforskyldt påvirkning af andre rusmidler og dette uanset skadevolders sindstilstand. 7.4. Aftaler/formuetab Ansvar for skader, der udelukkende støttes på aftaler eller består af rene formuetab, som ikke er en følge af skade på person eller ting. 7.5. Udøvelse af erhverv Ansvar for skader i forbindelse med udøvelse af erhverv eller arbejde, der kan sidestilles hermed. 7.6. Nedbrydnings- og udgravningsarbejder Ansvar for skader forvoldt af en grundejer i forbindelse med nedbrydnings- og udgravningsarbejder samt pilotering og lignende. Dog dækkes personskader. 7.7. Forurening Ansvar for skader som følge af forurening. Dog dækkes et sådant ansvar, hvis skaden er opstået ved et enkeltstående uheld og ikke er en følge af, at den sikrede har tilsidesat de til enhver tid gældende offentlige forskrifter. Forureningsansvar, som man ifalder som hus- og grundejer, er ikke omfattet af forsikringen. 7.8. Hunde Ansvar for skader forvoldt af hunde. Der skal tegnes lovpligtig hundeansvarsforsikring. 7.9. Jagt Ansvar for skader sket under jagt, hvor ansvaret er dækket af en jagtforsikring, eller ville være dækket af den sædvanlige lovpligtige jagtforsikring. 7.10. Motordrevne køretøjer m.v. Ansvar for skader forvoldt under benyttelse af et motordrevet køretøj eller et luftfartøj, herunder radiostyrede modelfly og svævefly, for hvilke der kan tegnes særskilt ansvarsforsikring. Se dog punkt 7.14. om dækning af ansvar ved brug af visse motordrevne køretøjer. 7.11. Både Ansvar for skader forvoldt ved brug af både. Se dog punkt 7.15. om dækning af skade ved brug af mindre både og 7.16. om dækning af skade ved brug af kanoer, kajakker, m.v. 7.12. Lånte og lejede genstande Ansvar for skade forvoldt på lånte og lejede genstande. Se dog punkt 7.17. om undtagelser. 7.13. Skader på ting eller dyr Ansvar for skader forvoldt på ting eller dyr, som en af de sikrede • Ejer • Bruger eller har brugt • Opbevarer, transporterer, bearbejder, behandler • Har sat sig i besiddelse af • Af andre grunde end de ovenfor anførte har i varetægt. 19
Download PDF fil