Side 50

 BESKYT DIG SELV og dine naboer mod brand Klip ud, og hæng op Ingen opbevaring på trappen! Trappen er en vigtig flugtvej. En brand her kan få alvorlige konsekvenser. Derfor skal trappen holdes fri for brændbare ting som barnevogne, aviser pap, m.m. Gå aldrig ud på en røgfyldt trappe! Brænder det hos din nabo og trappen er røgfyldt – bliv i din lejlighed, eller brug bagtrappen! Ring 1-1-2. Brandvæsenet hjælper dig ud. Blokér ikke trappen Trappen er din vej ud og brandmændenes vej ind, hvis det brænder. Sørg derfor altid for, at trappen er ryddet. Ambulance­ personalet med båre skal også kunne komme frem. Begræns branden! Brænder det i din lejlighed – gå ud og luk døren efter dig – undgå at låse den – så branden og den giftige røg ikke spreder sig så hurtigt til trappen. Hold lofter, kældre og trapper aflåste Låste døre mindsker risiko for påsatte brande.

Side 51

 Tjekliste til viceværter og ejendomsfunktionærer til kontrol af brandsikkerheden Trapper (flugtveje) □ Er der aviser, inventar og lignende brandbart på trappen? Fjern alt brændbart. Trappen er flugtvej i tilfælde af brand. □ Er der cykler, barnevogne og større genstande på reposerne? Fjern dem! Flugtvejen må aldrig være spærret. Kældre og lofter □ Er branddøre til kældre og lofter lukkede? Branddøre skal være selvlukkende, forsynet med fx en dørpumpe. □ Er branddøre til kældre og lofter ulåste? Branddøre bør forsynes med låse og holdes aflåst. □ Er branddøre blokeret i åben stilling? Blokeringer (kiler, snore m.v.) fjernes, så dørene bliver selvlukkende. Sæt skilt på døren: ”Branddør - holdes lukket”. Affaldsbeholdere og containere □ Er indkastningslåger til alle affaldsskakter lukkede? Indkastningslåger skal holdes lukkede, aflåste og være lufttætte. □ Er affaldsrummet aflåst: Døren til rummet bør være selvlukkende - forsynet med dørpumpe og aflåst. □ Står affaldsbeholderen op ad bygning/vinduer? Beholdere over 120 l bør placeres mindst 5 m fra vinduer og 2,5-5 m fra ubrudt ydervæg. □ Står affaldsbeholderen under halvtag, overdækning af træ, plast eller lignende? Halvtag, overdækninger og skure bør udføres af ubrændbare materialer. Ellers bør affaldsbeholdere/containere stå i det fri. □ Er der belysning ved affaldsbeholderen? Det er en god ide med præventiv belysning på containerpladsen, så lyset tænder ved bevægelse i området. □ Er der affald omkring containeren? Fjern det, og overvej eventuelt at opsætte en ekstra container. □ Står affaldsbeholder/container i tilkørselsvejen for brandvæsenet? Flyt den. Den - eller andet - må ikke stå i tilkørselsveje. □ Er der beplantning ved affaldspladsen? Beplantningen bør fjernes. fortsættes på næste side 51

    ...