ÅRSBERETNING 2022 Søndag den 3. juli 2022 står stærkt i erindringen. Klokken var 17.33, da det første opkald om skyderi i Field’s indløb, og det stod soleklart, at der var tale om en alvorlig hændelse med mange tilskadekomne. Noget, vi håbede aldrig ville ske, men vi som beredskab har forberedt os på kunne blive virkelighed. Vores særlige enhed, Specialtjenesten, har trænet og er øvet til i et tæt samarbejde med politiet at kunne rykke ind iført ballistisk udstyr under særlige hændelser for at redde sårede ud hurtigst muligt. Et kvarter efter det første alarmopkald deltog de sammen med politiet i den allerførste livreddende indsats. Vores Specialtjeneste har udviklet dette SIKS indsats-koncept (Særlig Indsats i Kritiske Situationer) i samarbejde med Københavns Politi og Region Hovedstaden. Læs mere om hændelserne, aktiviteter og året i billeder i vores Årsberetning 2022. Tak for indsatsen og for det gode samarbejde. Steen Christiansen Formand for Hovedstadens Beredskab Jakob Vedsted Andersen Direktør for Hovedstadens Beredskab 5
Download PDF fil