Økonomisk effektivitet Hovedstadens Beredskab blev blandt andet etableret med det formål at skabe kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster for ejerkommunerne. Effektiviseringer Med henblik på at indfri de resterende 22,4 mio. kr. af det effektiviseringskrav på 28 mio. kr., som interessentskabet blev født med som konsekvens af økonomiaftalen for 2015, har Hovedstadens Beredskab med afsæt i budget 2017 iværksat en række effektiviseringer i 2017. Der har blandt andet været effektiviseringer i administrationen, herunder på det forebyggende område og i forbindelse med indkøb af materiel og køretøjer. Endvidere er der blandt andet etableret egen barselspulje og styrken har påtaget sig yderligere serviceopgaver på brandsynsområdet gennem AIA-kørsel (kørsel til automatiske indbrudsalarmer) samt slukkerservice. I budget 2018 og overslagsår er der indarbejdet effektiviseringer på 11,8 mio. kr. i 2018, 10,7 mio. kr. i 2019 og 7,2 mio. kr. i 2020 – svarende til værdien af en udvidelse af kapaciteten og dermed serviceniveauet ift. byggeteknisk sagsbehandling, massetilskadekomst, klima samt indsatsen på større industrianlæg m.v. Værdien af effektiviseringerne vil give ejerkommunerne en forbedring af serviceniveauet frem for en nedsættelse af driftsbidraget. Entreprisestrategi – markedsafprøvning og insourcing af opgaver Bestyrelsen vedtog i august 2016 en procesplan for implementeringen af bestyrelsens entreprisestrategi. Ved udgangen af 2017 er konklusionerne på dette arbejde: ►► Der er gennemført en markedsafprøvning i form af en prisbenchmark med private leverandører af brandhaneområde samt radio- og telekommunikationsområder, der viser, at det vil være økonomisk mest effektivt, at disse driftsområder også fremover varetages af Hovedstadens Beredskab. For så vidt angår munderingsområdet gennemfører Hovedstadens Beredskab et udbud, indeholdende et kontrolbud, primo 2018 med henblik på at opnå stordriftsfordele og bedre indkøbspriser. ►► Der er udarbejdet en første version af et insourcingkatalog, der ultimo november 2017 er fulgt op af en forretningsstrategi inden for beredskabsrådgivning og -uddannelse. I løbet af 2018 vil ejerkommunerne derfor blive præsenteret for et samlet ydelseskatalog, der beskriver hvilke opgaver, Hovedstadens Beredskab kan løse for ejerkommunerne med det formål at skabe øget værdi for såvel ejerkommuner som selskab. Insourcing af opgaver skal således sikre, at ejerkommunerne får leveret billigere og bedre ydelser samtidig med, at Hovedstadens Beredskab får udviklet et robust forretningsgrundlag og en diversificeret opgaveportefølje. I 2017 er der endvidere igangsat en proces med hendblik på at forbedre arbejdsmiljøet og optimere arbejdsprocesser m.v. forskellige steder i administrationen. Et arbejde, der fortsætter i 2018. 22
Download PDF fil
Arkiv
Byg din egen flipbook