TEMA »Hvis man som virksomhed har bæredygtighed for øje, og det er en del af værdisættet, kan den positive effekt smitte af på rigtig mange forskellige mennesker. Samfundsmæssigt er det en stor fordel og noget, man skal være stolt over og kan bruge som en konkurrencefordel.« GØR MEDARBEJDERNE TIL AMBASSADØRER Selv om bæredygtighed er et nyt parameter at arbejde med for mange virksomheder, bør man se på det som enhver anden forandring. Der vil være aspekter af dagligdagen, der forandrer sig for medarbejderne, og derfor er nøglen den samme som i alle andre former for forandringsledelse, forklarer Jakob Bjarnø Rasmussen. »Grundlæggende handler succesfuld forandringsledelse om involvering. Når medarbejdere skal tage godt imod forandringer, skal man som organisation tænke i, hvordan man får dem involveret, så de føler, de har en stemme. Det øger i den grad deres motivation,« siger han. Helt konkret skal man gøre sig klart, hvad det er for tiltag, medarbejderne skal involveres i. For det siger sig selv, at man ikke kan inddrage alle medarbejdere i alle beslutninger. Men noget af det vigtigste at have for øje som leder er at have 70% Mere end 70 procent af verdens forbrugere tænker nemlig over bæredygtighed som et parameter, når de eksempelvis vælger, hvor de skal på ferie, viser tal fra International Tourism Partnership. føling med sine medarbejdere. Ofte kommer de bedste ideer fra dem, der står med hænderne nede i bolledejen. Det kan måske virke mere tidskrævende og besværligt at skulle involvere alle sine medarbejdere i processen, men gør man det ikke, bliver det svært at skabe en forandring. Og når først medarbejderne er med om bord, skaber det en kæmpe værdi for virksomheden, understreger Jakob Bjarnø Rasmussen. »Fordelen ved at involvere sine medarbejdere i arbejdet med bæredygtighed er, at når man lykkes med at skabe den forandring, der skal til, så har man en enorm gruppe af mennesker, der går ud og taler godt om virksomheden.« www.lobo-contract.dk
Download PDF fil
Indholdsfortegnelse
Arkiv
Cookiepolitik