IMPONERENDE HOTELVÆKST Men ikke alle får en lige stor del af kagen Følgevirkningerne af finanskrisen var til at tage at føle på i hotelerhvervet. Både forretningsfolk og turister reducerede rejse- og mødebudgetterne, og hotellernes omsætning faldt. Erhvervet og kunderne har dog for flere år siden lagt krisen bag sig, og hotelomsætningen er nu større end nogensinde. Det er bare ikke alle hoteller, der har fået en lige stor del af branchens samlede vækst. TEKST: PHILIP OLESEN Turismen vokser på verdensplan, og det samme er tilfældet herhjemme, hvor historisk mange turister sidste år lagde hovedet på en hotelpude i Danmark. Denne udvikling har været medvirkende til, at hotelerhvervet har øget omsætningen med mere end 33 pct. siden 2012, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det har man blandt andet kunnet mærke på hotellerne i København og Midtjylland. Hovedstadens hoteller har været vidner til en omsætningsvækst på mere end 50 pct., og i Region Midtjylland er væksten over 30 pct. Faktisk oplevede det midtjyske landets højeste vækst i 2017, båret særligt af Aarhus. 43 VISITOR 08·18
Download PDF fil
Arkiv