PROFIL Kobberbelagte udvidelser Det startede som Esso Motor Hotel i 1967, men investeringer og en klar satsning på eksklusive løsninger har givet Glostrup Park Hotel en god bid af konference markedet. Direktør Mikael Melander har stået i spidsen i to årtier, og han har ikke været bleg for at tage en udfordring op. TEKST: CHRISTOFFER RICHARD MØLLER FOTO: PR GLOSTRUP PARK HOTEL Ibyparken i Glostrup smelter et kob berklædt konferencecenter sammen med naturen og står som et skinnen de bevis på den transformation, som Glostrup Park Hotel har været igen nem det sidste par årtier. På en solrig torsdag i februar er centret fyldt med mennesker, der render til og fra møder. En pejs, som er bygget ind i teglmuren, spre der lune i den højloftede bygning. Hotellets direktør, Mikael Melander, tør ikke engang gætte på, hvad ildstedet isoleret set har kostet. Men det er også underordnet for ham. For på hotellet i Glostrup har man fundet ud af, at det kan betale sig at foretage store og stilfulde udvidelser, når man gerne vil have del i den stigende efterspørgsel på lækre møde- og konferencefaciliteter. »Vi har helt bevidst valgt at investere i eksklusive materialer og dyre møbler. Det har i alle mine år som direktør været en helt central del af vores måde at differen tiere os fra andre konferencehoteller på,« fortæller Mikael Melander. I 2014 stod hotellets nybyggede konfe rencecenter i byparken færdigt, mens en ny hotelfløj med 54 moderne, store værel ser stod færdig i 2016. En investering, der samlet set løber op i 175 mio. kr., men som samtidig har været med til at tænde op un der omsætningen. Alene fra 2015 til 2016 er hotellet gået fra at omsætte for godt 45 mio. kr. til en omsætning på 61 mio. kr. EN INVESTERING, DER BETALTE SIG Da Mikael Melander blev direktør for hotel let i 1991, var situationen en anden. Konferencecentret, som Glostrup Park Hotel byggede i 2014, har været medvirkende til, at det firestjernede hotel i dag har forvandlet sig til det næststørste hotel- og konferencecenter på Sjælland uden for København med over 100.000 gæster om året. 39 VISITOR 03·18
Download PDF fil
Arkiv