TEKST: ANDERS CHRISTIAN HOVGAARD GLOBALT NYT HOTELLER TILBYDER DIGITAL AFVÆNNING En række virksomheder begynder at koble sig fra det teknologiske kapløb, fortæller Himank Goswami, der er arkitekt og designprofessionel med speciale i luksushoteller. Flere hoteller tilbyder ophold med ’digital afvæn ning’, hvor gæsterne bliver bedt om at aflevere iPads og telefoner, så de kan nyde et teknologifrit ophold. I samme genre tilbyder en restaurant i Los Angeles 5 procent rabat på regningen, hvis man har afleveret sin telefon inden måltidet. STRENG AFBUDSPOLITIK MØDER MODSTAND The Black Swan i nordengelske North Yorkshire er sidste år blevet kåret som verdens bedste af TripAdvisor, men nu bliver medejeren Tommy Banks mødt af dårlige anmeldel ser for sin strenge afbudspolitik. Gæsterne bliver nemlig trukket for middagens fulde beløb, hvis de mel der afbud inden for 28 dage før deres bookede middag. Trods kritikken holder restauratøren dog ved betin gelserne og siger, at han er i kamp mod gæster, som bare bliver væk fra deres reservationer. 80% af bookinger i sidste øjeblik sker på mobilen Marketingvirksomheden Criteo har ud givet en ny analyse af rejsendes vaner. Resultaterne viser, at 80 procent af de bookinger, der kommer i sidste øjeblik, gen nemføres fra mobile enheder. Andelen af bookinger fra håndholdte enheder lå på 60 procent af alle reservationer i fjerde kvartal af 2017, hvilket er en stigning på 20 procent point fra samme kvartal i 2016. Criteo mener, at denne udvikling blandt andet er drevet af rejsendes søgen på tilbud og deals. INTERNATIONAL HOTELKÆDE SKIFTER NAVN Hotelkæden Carlson Rezidor Hotel Group har skiftet deres officielle navn til Radisson Hotel Group. Skiftet sker, blandt andet fordi Radisson-varemærket er mere kendt på verdensplan. Ønsket er, at Radisson Hotel Group skal blive et af verdens bedst kendte hotelvaremærker inden for de kommende fem år, skriver hotelkæden. Burger uden kød en succes i nabolande Et samarbejde mellem fødevareprodu centen Orkla og McDonald’s om en vege tarburger har haft en meget succesfuld begyndelse. McVegan har hidtil været lanceret hos udvalgte restauranter i Finland og Sverige, og Orklas top chef, Peter Ruzicka, fortæller, at disse McDonald’s-restauranter har solgt 150.000 McVegan-burgere på blot en måned. 14 VISITOR 03·18
Download PDF fil
Arkiv