SAFE TO VISIT Nu – mere end nogensinde – er det afgørende, at vores erhverv er i stand til at skabe sikkerhed og tryghed for gæsterne. For at kunne imødekomme dette behov har HORESTA udarbejdet denne vejledning, som vi kalder SAFE TO VISIT. Vejledningen er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse af smittespredning og COVID19. I kan i SAFE TO VISIT læse HORESTAs gode råd og anbefalinger til afstand, rengøring, hygiejne, gæstehåndtering og arbejdsgange. At sikre gæsternes tryghed kræver klar og entydig kommunikation. Derfor har vi også udarbejdet en hel enkel SAFE TO VISIT-information, som I kan sætte op eller udlevere til gæsterne og bruge digitalt. Her kan de let og overskueligt se, hvordan I sikrer dem et trygt besøg. I tilknytning til SAFE TO VISIT har vi desuden produceret diverse materialer, I kan bruge til at hjælpe gæster og medarbejdere. Som et sidste element i SAFE TO VISIT kan vi tilbyde et onlinekursus til jeres medarbejdere, med fokus på hygiejne og gode arbejdsgange , så de hurtigt og enkelt kan få gode råd og viden om, hvordan I som virksomhed lever op til HORESTAs og myndighedernes anbefalinger. 3 SAFE TO VISIT • HORESTAs COVID19-VEJLEDNING COPYRIGHT© HORESTA 2020/2021 OPDATERET 1. FEBRUAR 2022 HORESTA.DK/SAFETOVISIT
Download PDF fil