ADVARSELSSIGNALER Lugter du forbrændingsprodukter? Ved en ufuldstændig forbrænding kan der dannes kulilte, som er en giftig og lugtfri luftart. Føler du utilpas hed, som stort set forsvinder igen ved indånding af frisk luft, eller kan du lugte eller fornemme forbrændingsprodukter, for eksempel fugtigt indeklima eller dug på ruderne, skal du gøre følgende: • Åbn døre og vinduer • Luk for gassen ved hovedhanen • Ring til vores døgnvagt i Kontrolcenteret på tlf. +45 6225 9114 • Søg frisk luft. Symptomerne på kulilteforgiftning viser sig hurtigt ved høje koncentrationer af kulilte i boligen – men kan også vise sig efter længere tids ophold i lavere koncentrationer. Kulilten ophobes i kroppen, så længe man opholder sig i kulilteholdig luft. PAS PÅ KULILTEN Gasuheld og -ulykker er heldigvis meget sjældne. Det er dog vigtigt altid at være opmærksom på gasinstallationens tilstand og funktion. Den hyppigste årsag til uheld er manglende vedligeholdelse af installationen. Dårlig forbrænding giver kulilte Normalt udvikles der ingen kulilte, når man fyrer med gas. Men hvis gasfyret har en dårlig forbrænding, er der risiko for en væsentlig kuliltedann else. Det giver normalt ingen sikkerhedsmæssige problemer, hvis aftrækket (skorstenen) fungerer korrekt. Farlige situationer kan dog opstå, hvis der dannes kulilte i gasfyret samtidig med, at aftrækket/skorstenen er defekt, så kulilten udledes i boligen. Hvor kommer kulilte fra? • dårligt vedligeholdte gasfyr eller andre gasforbrugende apparater • brændeovne • fastbrændselsfyr • udstødning fra biler • dårlig forbrænding generelt • havegrill (trækulsgrill). Kulilten (CO) binder sig cirka 250 gange bedre end ilt til de røde blodlegemer og reducerer blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Derfor er selv meget små mængder kulilte farlige. Kuliltes egenskaber • farveløs • lugtfri • yderst giftig • vejer det samme som luft, dvs. den opblandes i lokalet. Advarselssignaler og symptomer ved kulilte i boligen • fugtigt indeklima • dug på ruderne • dårlig luft/lugt • kraftig hovedpine, kvalme og diarré • brystsmerter og kramper • træthed, døsighed og forvirring • bevidstløshed og koma. Førstehjælp • Få frisk luft – forlad ejendommen. • Advar andre – og søg straks læge eller skadestue. Hvis personen er bevidstløs • Ring efter en ambulance. • Giv kunstigt åndedræt. • Giv hjertemassage. 4 REN BESKED OM GAS OG SIKKERHED
Download PDF fil