Det danske gasnet er et vidtforgrenet, sammenhængende energisystem, som dækker det meste af landet. Det gør det muligt at transportere lokalt produceret grøn energi fra for eksempel biogasanlæg til der, hvor forbruget er – på tværs af landsdele. Samtidig kan energi til mange måneder lagres i Danmarks to store underjordiske gaslagre. Den fleksibilitet og lagerkapacitet er måske gasnettets allerstørste samfundsmæssige værdi i en tid, hvor klima, miljø og grøn omstilling i høj grad er på dagsordenen. For der er brug for, at den grønne energi kan komme ud til forbrugerne over hele landet, og på en måde så den er til at betale for både forbrugere og samfund. I denne rapport giver Evida et indblik i gasnettets placering og værdi for den grønne omstilling – som grøn energibærer, som del af et sammenhængende energisystem, og som leverandør af energi til mere end 400.000 gasforbrugere. En tredjedel af gasforbruget bruges i dag til rumopvarmning. Danmarks gasnet giver værdi til den grønne omstilling // oktober 2020 3
Download PDF fil