CO2-UDLEDNINGEN FRA DET DANSKE GASFORBRUG FALDER STØT Evida tilkobler stadigt flere biogasanlæg til det danske gasdistributionsnet, og andelen af den grønne biogas er støt stigende. Således viser vores beregninger, at den grønne gas udgjorde godt 11 procent af det samlede danske gasforbrug i 2019. Når andelen af biogas stiger, betyder det, at CO2-udledningen fra vores gasforbrug falder tilsvarende. Da vores gasforbrug blev dækket af 100 procent naturgas, udledte vi 205 gram CO2 pr. kWh, men det tal er reduceret til 179 gram pr. kWh i 2019 ved indfasning af klimavenlig biogas. Til sammenligning var udledningen fra det danske el-forbrug 150 gram pr kWh i 20191. Og CO2-reduktionen vil fortsætte markant i de kommende år. Evida har beregnet, at når de biogasanlæg, der er tilsluttet gasnettet nu og med de nye anlæg, der er projekteret, vil 30 procent af gasforbruget i 2023 blive dækket af biogas. Dermed vil CO2-udledningen for vores gasforbrug være faldet til 138 gram pr kWh. 180 170 160 150 140 130 120 110 100 179 2019 CO2, gram/kWh 151 146 140 2020 2021 2022 138 2023 OVER 50 BIOGASANLÆG TILSLUTTET GASNETTET I 2020 Ved udgangen af 2019 havde Evida tilsluttet i alt 40 biogasanlæg til det danske gasdistributionsnet. 16 af disse anlæg blev tilsluttet i løbet af 2019. Erfaringen viser, at det tager mellem en og seks måneder fra et anlæg er tilsluttet gasnettet, til det leverer op til 90 procent af anlæggets kapacitet. Derfor vil disse anlæg medvirke til, at vi får en betydeligt øget mængde biogas i distributionsnettet i løbet af 2020. På baggrund af den erfaring forventer vi, at der ved udgangen af 2020 vil blive tilført 630 millioner m3 biogas svarende til cirka 7 TWh til gasdistributionsnettet, og at dette tal vil stige til cirka 8 TWh i 2023, når alle eksisterende og projekterede biogasanlæg leverer 90 procent af den kapacitet, anlæggene er beregnet til. Vores beregninger2 viser, at de tilkoblede og projekterede anlæg vil kunne levere ca. 30 procent af gasforbruget i 2023. Andelen af biogas vil naturligvis være afhængig af det samlede gasforbrug, som igen kan variere i forhold til specielt de danske vejrforhold. 1 Kilde: Energinet ”Rekord lav CO2-udledning for danskernes el-forbrug i 2019” af den 16. januar 2020 2 Baseret på Energistyrelsens basisfremskrivning Grøn Gas i sikker vækst // Marts 2020
Download PDF fil