FRITVALGSORDNING Fritvalgsordningen er en ordning, hvor en procentdel af lønnen bliver stillet til rådighed for dig. Fritvalgsordningen stiger fra 4 til 7 procent i overenskomstperioden. Desuden kan du nu fra måned til måned vælge, hvordan du vil bruge din fritvalgsordning. Du kan dog maksimalt ændre dit valg 2 gange årligt. Din fritvalgsordning kan bruges til ekstra løn i forbindelse med feriefridage, ekstra pensionsindbetaling, finansiering af 2 børneomsorgsdage, seniorfrihed og fra denne overenskomstperiode også til barns 2. sygedag. FRITVALGSORDNING 1. marts 2020 5 % 1. marts 2021 6 % 1. marts 2022 7 % PENSION Arbejdsgiverandel 7,7 % Medarbejderandel 3,8 % I alt 11,5 % Du skal være fyldt 20 år, ikke være elev og have været i uafbrudt ansættelse i 3 måneder for at få pension. Dog får du pension med det samme, hvis du ved ansættelsen er fyldt 25 år, eller du har en arbejdsmarkedspension fra en tidligere arbejdsgiver. Elever, der inden ansættelsen har en arbejdsmarkedspension, får også pension fra ansættelsestidspunktet. Husk at oplyse din arbejdsgiver om, at du har en pension. Pensionen beregnes af den a-skattepligtige løn, herunder mer- og overarbejde. Kontakt din lokale HK-afdeling for at få en udtømmende liste. Elever, der ikke har pension, er omfattet af en forsikringsordning med invalidedækning, kritisk sygdom og dødfaldssum. Forældre på barsel får ekstra pensionsbidrag – se også afsnittet om barsel. SÆRLIGT FOR SENIORER Hvis du har nået folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere, men stadig er i arbejde, kan du selv vælge, om du ønsker at få din pension indbetalt på pensionsordningen, eller om dit pensionsbidrag løbende skal udbetales som et ikke-ferieberettiget tillæg. 5
Download PDF fil