HK HANDELs sektorlove § 1 HK HANDEL henhører under HK Danmark med hjemsted i Københavns Kommune. § 2 Stk. 1 HK HANDEL holder kongres hvert fjerde år. Indkaldelse skal ske med mindst 9 måneders varsel. Stk. 2 Der skal afholdes ekstraordinær forbundssektorkongres, når enten HK HANDELs sektorbestyrelse, 2/3 af afdelingssektorerne eller HK Danmarks hovedbestyrelse stiller motiveret forslag om det. Stk. 3 Den ekstraordinære forbundssektorkongres, der indkaldes med en motiveret dagsorden med mindst én måneds varsel, skal afholdes senest to måneder herefter. § 3 HK HANDELs sektorkongres sammensættes således: a) HK HANDELs forbundssektorbestyrelsesmedlemmer er fødte delegerede på sektorkongressen b) Forbundsformand samt forbundsnæstformand er fødte delegerede c) Én repræsentant fra HK-Ungdoms styregruppe, der er medlem af HK HANDEL, er delegeret d) Herefter fordeles 211 mandater i henhold til de geografiske HK-afdelingers medlemstal inden for HK HANDEL. Beregningen sker på grundlag af medlemstallet pr. den umiddelbart forudgående afslutning af forbundets regnskabsår. Antallet af de, der er valgt direkte til HK HANDELs sektorkongres skal være større end antallet af de, der er udpeget/valgt i henhold til litra a-c e) Hvis en landssammenslutning / tværgående landssammenslutning med medlemmer inden for HK HANDELs område ikke opnår repræsentation på en afdelingsgeneralforsamling, tildeles landssammenslutningen et mandat. § 4 Stk. 1 Valg af delegerede i henhold til § 3 litra d til sektorkongressen skal foregå på en generalforsamling eller et medlemsmøde og foretages skriftligt, såfremt der er opstillet flere, end der skal vælges. På samme måde vælges et passende antal suppleanter, dog mindst 2. Stk. 2 Alle HK HANDELs medlemmer er valgbare med undtagelse af medlemmer, der ikke betaler kontingent til forbund, sektor og HK-afdeling samt medlemmer, der ikke er erhvervsaktive, dvs. er på pension eller i kontingentgruppen for ikke-erhvervsaktive efterlønsmodtagere. § 5 Ud over de i § 3 litra a-e nævnte delegerede kan følgende deltage i HK HANDELs forbundssektorkongres med taleret, men uden stemmeret: 1
Download PDF fil