HK HANDELs sektorlove a) Medlemmer af forbundets forretningsudvalg. b) En repræsentant fra HK Ungdom. c) HK HANDELs kongresvalgte revisorer. § 6 Stk. 1 De valgte delegerede til sektorkongressen skal være opført på en mandatliste, som skal være underskrevet af vedkommendes forbundssektor/afdelingssektorformand samt to bestyrelsesmedlemmer. Stk. 2 Mandatlisten skal til et af HK HANDEL fastsat tidspunkt indsendes til forbundssektoren til prøvelse i et af HK HANDEL nedsat udvalg. Den endelige godkendelse af mandaterne foretages af sektorkongressen. § 7 Rejseudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og børnepasning godtgøres ifølge regler fastsat af hovedbestyrelsen. § 8 Stk. 1 Forslag til behandling på den ordinære sektorkongres skal være godkendt til fremsendelse til sektorkongressen på en generalforsamling/delegeretmøde eller på et medlemsmøde for HK HANDELs medlemmer i den pågældende afdeling, som er indkaldt med en dagsorden, hvoraf det fremgår, at forslag til sektorkongressen skal behandles. Herfra undtages dog forslag fra hovedbestyrelsen og forbundssektorbestyrelsen. Bestyrelsen for landsdækkende klubber og foreninger/branchesektioner eller andre foreningsdannelser med tilsvarende retningslinjer med over 2000 medlemmer kan fremsende forslag til behandling på forbundssektorkongressen, såfremt det seneste delegeretmøde er afviklet mere end 12 måneder før forbundssektorkongressens afholdelse. Forslagene indsendes efter retningslinjerne i stk. 2. Stk. 2 Forslag skal med kort, skriftlig motivering indsendes til HK HANDEL fra afdelinger og landssammenslutninger senest 3 måneder før sektorkongressens afholdelse. Stk. 3 HK HANDEL opstiller samtlige indsendte forslag. Disse skal tilstilles de geografiske afdelinger, landssammenslutninger og sektorkongressens delegerede samt de i § 5 nævnte senest 1 måned før sektorkongressens åbning. § 9 Sektorkongressens dagsorden må være afdelingerne i hænde senest én måned før, sektorkongressen finder sted. Dagsordenen skal mindst indeholde: 1) Valg af sektorkongressens tillidsrepræsentanter 2) Godkendelse af mandater 3) Forslag til forretningsorden 2
Download PDF fil