Miniguide til din arbejdstid i julen 2022 De nne miniguide gælder for dig, der er omfattet af Coop Butik/Irma-overenskomsten. Er du i tvivl, så kontakt din tillidsrepræsentant, landsklubformand eller HK HANDEL: Ann Steckmetz , regionstillidsrepræsentant i hovedstaden samt følgende kommuner på Sjælland: Roskilde, Lejre, Holbæk og Odsherred. Telefon: 2035 1217 Anna Marie Lyrhøj , regionstillidsrepræsentant i Sydjylland, Fyn og følgende kommuner på Sjælland: Solrød, Køge, Greve, Ringsted, Sorø, Kalundborg, Slagelse, Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland. Telefon: 4063 8909 Marianne Bæk Hansen , regionstillidsrepræsentant i Nordjylland, Østjylland og Midtvestjylland. Telefon: 5159 4608 Ulla Jensen , formand for Landsklubben Irma, 4010 9727 2
Hvornår må der holdes åbent? Butikkerne har lov til at holde åbent alle dage hele året og hele døgnet, bortset fra helligdage samt juleaftens- og grundlovsdag. Det betyder, at butikkerne skal holde lukket 24., 25. og 26. december samt 1. januar. 31. december kan butikkerne holde åbent til kl. 15.00. Der kan ikke arbejdes længere end til en halv time efter, butikken lukker. Nogle butikker har særlig tilladelse til at holde åbent altid – også på søn- og hellig- dage – det gælder blandt andet dagligvarebutikker med en årlig omsætning under 38,1 millioner kr. inkl. moms. I disse butikker må der, i henhold til overenskomsten, ikke arbejdes længere end til klokken 18.00 nytårsaftensdag, dog senest en halv time efter, butikken lukker. Planlægning af arbejdstiden Arbejdstiden skal altid, også i december, være tilrettelagt i en 12-ugers plan. Spørg din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling på 7011 4545, hvis du er i tvivl. Vagtplanen kan kun ændres med fire ugers varsel. Du har som altid også i decem- ber krav på friweekender. Du har også i december – bortset fra den sidste uge før jul – krav på, at arbejdstiden tilrettelægges, så der ikke arbejdes mere end to dage pr. uge efter kl. 18.00 og hver anden lørdag efter kl. 14.30, medmindre der er indgået en skriftligt aftale om dette efter ønske fra din side. Reglen om, at arbejdstiden skal placeres på fem af ugens dage, gælder også i december. Fridøgn og hviletid I arbejdsmiljøloven er der fastlagt nogle begrænsninger for, hvor meget og hvor længe man må arbejde. Også i forbindelse med juletravlheden. Normalt – dvs. på næsten alle andre tidspunkter end op til jul – skal man have 11 timers samlet hvile i en arbejdsperiode. En arbejdsperiode er den tid – det døgn – der er fra det tidspunkt, du normalt møder på arbejde den ene dag til det tidspunkt, du møder på arbejde den næste dag. Inden for denne periode skal du normalt have mindst 11 timers samlet hvile. 3