EN LØNFORHANDLING GIVER MERE I LØN ? Hvis du gerne vil have mere i lønningsposen, så nytter det faktisk at tale løn med din chef eller leder. kr. Det viser alle erfaringer. Du har ret til at få din løn vurderet og eventuelt æn- dret minimum en gang årligt. Mød velforberedt op, og motiver dine kolleger til det samme. Når I er flere, der sætter løn på dagsordenen, er der større sandsynlighed for et positivt resultat. VÆR ORDENTLIGT FORBEREDT Din løn skal give udtryk for din indsats, kvalifikationer, dygtighed, jobfleksibilitet, stillingens indhold, ansvar og eventuel uddannelse. Sker der ændringer inden for disse områder, skal det afspejles i din løn. Hvis du har svært ved at fremhæve dine egne stærke sider, så tal eventuelt med dine kolleger, og bed dem om at sætte nogle positive ord på dine kvaliteter. Ordentlig forberedelse på lønsamtalen er ofte vigtigt for et godt resultat. Her får du et par tips til, hvordan du kan forberede dig bedst muligt på samtalen. Snak løn med dine kolleger Løn bør ikke være et tabuemne og ved at tale åbent om jeres løn på arbejdspladsen, modvirker I urimelige lønforskelle. Som lønmodtager er der intet, der forhin- drer dig i at fortælle om din løn, til hvem du vil – det er du sikret via ligelønsloven. Brug din tillidsrepræsentant Du kan med fordel inddrage din tillidsrepræsentant eller regionstillidsrepræsentant i forbindelse med din lønsamtale. Inden forhandlingen kan du vende dine tanker om din løn og lønsamtalen med tillidsrepræsen- tanten, og du kan også vælge at have ham eller hende med ved din side under selve lønsamtalen. Spørg din ledelse Det er helt ok at spørge sin leder om, hvad der skal til for at stige i løn. Når du ved, hvad ledelsen lægger vægt på, er det nemmere at fremhæve de områder, hvor du lever op til kravene under forhandlingen. Hvad vil du opnå? Før lønsamtalen skal du overveje, hvilken lønfrem- gang du selv finder rimelig. Overvej også, hvad der er din grænse for, hvor lidt du vil tage imod. Husk at have gode argumenter for, hvorfor du bør have mere i løn end tidligere. ! Er der alternativer til lønstigning? Hvis du ikke kan få den lønstigning, du er interesseret i, kan der være alternative goder at hente. Det kan f.eks. være efter uddannelse, personalerabat, mere fri ved børns sygdom eller lignende. Spørg ind til dette. Beskriv dine opgaver og kvalifikationer Brug lønsamtaleskemaet i denne folder til at få et over- blik over dine arbejdsopgaver, dit ansvar, dine kvalifi- kationer og kompetencer. Hvor tilfører du i særlig grad noget til virksomheden? Tænk fremad Måske får du nej til en lønstigning her og nu. Så spørg din chef, hvad der skal til, for at du kan stige i løn sene- re. Husk svaret, og bring det op på et senere tidspunkt eller til lønsamtalen næste år. LØNCOACH Få personlig rådgivning før din lønsamtale Som medlem af HK Handel kan du få personlig spar- ring med en løncoach, der giver fif og gode råd inden din årlige lønsamtale. Coachingen er gratis. Send en sms med teksten HKLØN til 1919, så bliver du ringet op på det nummer, du har skrevet fra. Der kan godt gå et par dage, før løncoachen ringer, så skriv i god tid inden samtalen - gerne en uge i forvejen. FORBEREDELSESPUNKTER Sådan bruger du samtaleskemaet I det følgende gennemgår vi en række emner, man typisk kommer ind på under en lønsamtale. Du kan forberede dig ved grundigt at overveje, hvordan du lever op til de forskellige mål og kriterier, der er på din arbejdsplads. Skemaet er et understøttende værktøj, som du både kan bruge, når du forbereder dig på lønsamtalen og under selve samtalen. Overvej, om du vil medbringe skemaet til lønsamtalen, så du har noget at støtte dig opad, eller om du godt kan huske dine argumenter.
Download PDF fil