Når du er medlem af HK Handel, er du også medlem af Landsklubben Coop Butik. Det betyder, at du igennem fællesskabet på din arbejdsplads altid har nogle, der kan hjælpe og vejlede dig, hvis der opstår problemer, eller du har spørgsmål til f.eks. din løn eller arbejdstid. Det betyder også, at du er repræsenteret, når Coop Butik sammen med HK Handel forhandler din overenskomst og dermed dine ansættelsesvilkår med din arbejdsgiver. Gennem din landsklub møder du din tillidsrepræ- sentant og din regionstillidsrepræsentant, ligesom du bliver repræsenteret i forskellige faglige fora. Det er også gennem klubben, at du er sikret gode uddannelsesmuligheder, et godt arbejdsmiljø, fagligt og socialt netværk og fællesskab og en række andre områder, hvor landsklubben sammen med bl.a. tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljø- repræsentanter arbejder for, at Coop er et godt sted at være ansat. 2
Download PDF fil