Sådan navigerer du rundt 


"Swipe" frem og tilbage
Du kan "swipe" frem og tilbage ved at bruge piletasterne
på tastaturet, klikke på pilene eller skrive det ønskede

sidetal i feltet ved siden af pilene.


Zoom ind og ud
Du zoomer ind og ud ved at klikke på siderne, ved
at scrolle med musen eller ved at bruge ikoner i
værktøjslinjen.

Succes med indvendig efterisolering på Munkebjerg Bed & Breakfast November 2018 Anne og Steen Petersen overvejede i mange år, hvordan de skulle efterisolere det gamle hovedhus fra 1800-tallet. En udvendig efterisolering ville ødelægge de smukke gesimser, og de var nervøse for risikoen for skimmelsvamp veden indvendig isoleringsløsning. Først da de hørte om H+H’s Comfortblok, fik de mod på at gå i gang. Lidt uden for Vejle ligger en gammel firlænget gård og putter sig op ad Munkebjerg Skov, ikke langt fra Vejle Fjord. Når man træder ind på gårdspladsen, ligger det smukke hovedhus fra 1842 lige fremme med skovens træer som bagtæppe. Det står velholdt med gule pudsede mure, rustikhjørner og gesimser og har de sidste 25 år været hjem for Anne og Steen Petersens familie. Men selvom familien har været glade for deres hjem, har de gamle mure udfordret dem om vinteren. ”Jeg havde sådan et lille kontor mod øst, og om vinteren sad jeg med elektriske varmetæpper for ikke at fryse. De gamle mure er jo massive uden hulmur, og selvom radiatorerne var rødglødende, nåede varmen aldrig rigtig ud i hjørnerne på grund af strålekulden. Tværtimod var murene kolde og vinduerne fulde af kondens”, fortæller Anne Petersen. Efterisolering uden skavanker Det tog dog mange år, før de kom i gang med at efterisolere de kolde mure i hovedhuset. Dels fordi de først skulle indrette de gamle stalde til de værelser og ferielejligheder, der i dag udgør Munkebjerg Bed & Breakfast, dels fordi de ikke vidste, hvordan de skulle gribe det an. ”Jeg turde simpelthen ikke lave sådan en almindelig indervæg på grund af risikoen for skimmelsvamp”, fortæller Steen Petersen. ”Vi overvejede også at isolere udvendigt, men så ville vi jo komme til at dække alle gesimserne, og det, syntes vi, ville være synd. Samtidig ville det også betyde, at vi blev nødt til at gøre noget ved taget. Det har ikke udhæng, så hvis vi begyndte at gøre murene tykkere udefra, ville det blive et problem”, fortsætter han. Den kapillaraktive Comfortblok blev løsningen Først da medarbejdere fra H+H kom og overnattede på parrets Bed & Breakfast i forbindelse med en byggerimesse, kom der hul på bylden. ”Ja, så en aften inviterede de os over, og så sad vi og diskuterede det her. De kunne så fortælle om denne her nye blok, Comfortblokken, og så kom de over og kiggede på det og sagde, at Comfortblokken var bygget lige præcis til sådan et projekt her”, fortæller Steen Petersen. ”Da jeg så hørte, at blokken var diffusionsåben, så murene kunne ånde, og så de gamle mure yderst ikke frøs for meget, syntes jeg, det lød godt. Ellers ville jeg have været meget skeptisk”, siger han videre. H+H Comfortblokken er designet til indvendig efterisolering af murede facader af tegl, letklinkerbeton eller porebeton, typisk i ældre huse bygget før bygningsreglementet i 1977. Den består af isolerende porebeton i pladeform og har kapillaraktive egenskaber. Det betyder, at materialets porestruktur tillader fugttransport ved kapillarsugning. H+H Comfortblokken kan altså suge fugt til sig og afgive den igen. Det minimerer risikoen for, at fugt kondenserer indvendigt på den gamle ydermur, som er kold. Fugt i kombination med kolde vægge kan danne grobund for skimmelsvamp, og derfor vil selv små utætheder i konstruktionen af en traditionel forsatsvæg øge risikoen. ”Fugtteknisk er Comfortblokken en mere robust løsning end for eksempel forsatsvægge på grund af blokkens kapillaraktive egenskaber. Samtidig får man et bedre indeklima, fordi temperaturen på bygningens indvendige overflade øges, og gener som kuldestråling og kuldenedfald bliver reduceret. Og så får man også et mindre varmetab gennem ydervæggene”, siger Peter Grønberg Hansen, Master i bygningsfysik, H+H Danmark A/S. Skepsis afløst af begejstring Da familien havde besluttet sig for at efterisolere huset med Comfortblokken, hyrede de et par håndværkere til at hjælpe med arbejdet. Den ene håndværker havde tidligere arbejdet med indvendig isolering, og han syntes, det var en dårlig idé. ”Han sagde, at det, han havde arbejdet med, var sådan noget blødt noget, nærmest som oasis, som man lige kunne stikke en finger ind i. Han var skeptisk, fordi man ikke ville kunne skrue noget op i væggene. Så måtte jeg forklare ham, at det her var noget helt andet. Comfortblokken er jo hård, ligesom når man tænker traditionel gasbeton”, siger Steen Petersen. 1

    ...