LEDER Din månedsbog i Historie, find den på side 19. DEN MEGET LANGE FERIE V i lever i urolige tider. Hvad skal der ske med verdens tilstand? Det er let at lade sig gribe af fortvivlelse og angst, når pengene bliver små, og fremtidsudsigterne pludselig er uvisse. I min familie fylder bekymring en del, uanset at vi prøver at finde mange veje til beroligelse. Noget af det, jeg synes virker bedst i forhold til at berolige mine børn, er at se tilbage i historien og finde eksempler på det, der trods alt gik godt. Når min datter for 117. gang spørger mig, om jeg tror, at 3. Verdenskrig snart bryder ud, så er jeg begyndt at sige, at jeg selv- følgelig allermest håber på, at det aldrig vil ske – MEN at hvis det skulle ske, så skal det hele nok gå alligevel. For det er muligt at overleve en verdenskrig. Og så kommer jeg med eksempler på, hvordan helt almindelige mennesker som os lever, når der er krig i verden. Vi snakker om tv-serien Matador, og vi har set en rigtig fin, fransk animationsserie om besættelsen i 1940’erne i Frankrig set fra et børneperspektiv med titlen DEN MEGET LANGE FERIE, der hentyder til, at de to hovedpersoner, et søskendepar, bliver sendt på ferie hos deres bedsteforældre på landet, mens forældrene må forlade Paris og søge landflygtighed. Det bliver en ferie, der varer fem år. Men de lever og overlever. Og det er godt at huske på. På samme måde er det med månedens bog, ONDE NÆTTERS DRØMME. Det er en mosaik af beretninger fra forskellige men- nesker, som lever med krigen i netop den tid, der senere skulle vise sig at være vendepunktet, nemlig november 1942. Det er det, historien kan: Tale til os fra fortiden og give os nyt syn på nutiden – og ikke mindst håb. Bedste hilsner, Anita Egelund Sandvad Redaktør i Historie Gyldendals NYT Bogklubber bliver om din til LÆSEKLUB bogklub I 2023 relanceres Gyldendals Bogklubber som en læseklub. For dig som medlem betyder det, at du efter nytår ikke længere vil få Månedens Bog tilsendt automatisk eller skal huske at afmelde den, og at det indhold, du er vant til at få i magasinet, vil blive sendt til dig på mail og kunne læses på hjemmesiden. Dit medlemskab fortsætter automatisk i læse- klubben, uden at du skal gøre noget for det. Det er dog vigtigt, at vi har din mailadresse. Som medlem af læseklubben vil du fortsat få kuraterede boganbefalinger baseret på dine favoritgenrer og interes- ser, inspiration til bogkøb, boggaver og nye læseoplevelser, forfatterinterviews, eksklusive rabatter på events og særlige bogtilbud. Anbefalingerne tager udgangspunkt i den klub, du hid- til har været en del af, så du vil stadig få målrettet inspiration til de bøger, der interesserer dig. Du kan til enhver tid melde dig ud, hvis læseklubben ikke er noget for dig. Læs mere på www.gyldendal-historie.dk/laeseklub – 2 – ”En roman, der kryber stille ind under huden … glimt af lykke, solidaritet, samhørighed og troen på en fremtid fyldt med kærlighed.” - POLITIKEN 149 95 Ingrid Persaud EFTER KÆRLIGHEDEN 400 sider, uindb. KLUBPRIS: 199,95 KR. SPOTPRIS: 149,95 KR. BEST.NR. 402116 HJERTERNES FEST er lige begyndt EFTER KÆRLIGHEDEN er den roman, du vil fortryde ikke at have læst, når vinterkulden for alvor sætter ind. Den giver et underskønt pust fra caribiske him- melstrøg med fortællingen om Betty Ramdin, der er alene med sin søn, efter at hendes voldelige mand er død. En fortælling om at genstarte sit liv, efter at en livsfase med én slags kærlighed er ophørt – for efter kærligheden venter en ny kærlighed.
Download PDF fil