LEDER Din månedsbog i Historie, find den på side 21. EN NY HISTORIE OM MENNESKEHEDEN B liver vi nogensinde færdige med at skabe historien om menneskeheden? Egentlig et mærkeligt spørgsmål, for historie er vel historie, sket er sket, fakta er fakta. Det er bare slet ikke det udgangspunkt, David Graeber og David Wen- grow, forfatterne til månedens bog, ALTINGS BEGYNDELSE, har. Tværtimod forsøger de i deres egenskab af hhv. antropolog og arkæolog at rekonstruere den store samtale om menneskehe- dens historie, som engang var ganske almindelig viden inden for deres fagområder, og som de nu ser i lyset af den nyeste viden for at fortælle en anden og mere opmuntrende historie, end den som Rousseau eller Hobbes ellers kan tilbyde os: At uligheden i menneskeheden opstod, da vi gik fra at leve som jagere og samlere i en permanent tilstand af barnlig uskyld til at samle os i byer og større samfund, eller at samfundet bygger på kollektiv undertrykkelse af vores primitive instinkter. ALTINGS OPRIN- DELSE sammenkæder forskningsresultater fra arkæologi, antropologi og beslægtede fagområder og giver os et langt mere nuanceret og tankevækkende bud på, hvem vi er, og hvordan vi er nået hertil. Bedste hilsner, Anita Egelund Sandvad Redaktør i Historie Mød dine yndlingsforfattere på BOGFORUM S å er det igen tid til at samles og fejre alle årets gode bøger. Du kan som altid finde os på Gyldendals store stand, hvor der alle tre dage er masser af spændende forfattersamtaler på vores to scener og mulighed for at få signeret bøger af dine yndlingsforfattere. Mød bl.a. Benjamin Koppel, Linn Ullmann, Ida Jessen, Rachel Röst, Anne Lise Marstrand-Jørgen- sen, Niels Frank, Dorrit Willumsen, Geeti Amiri, Jens Christian Grøndahl, Henning Jensen, Kim Leine, Stine Askov, Rosalinde Mynster og mange flere! BogForum finder sted 4.-6. november 2022. Find dine billetter på Bogforum.dk – 2 –
Download PDF fil