Hvordan skal min fremtid se ud? Det spørgsmål stiller du måske dig selv lige nu, eller dine forældre spørger om det. En ungdomsuddannelse fra Grenaa Gymnasium åbner alle dørene til de videregående uddannelser – korte og lange, tekniske eller pædagogiske – vores uddannelser kan du bruge lige meget hvilken vej du vælger bagefter! Men at tage en ungdomsuddannelse er mere end uddannelsen og det faglige. Det handler også om følelsen, venskabet og stemningen på studiet. Velkommen til Grenaa Gymnasium På Grenaa Gymnasium har vi tre skønne uddannelser – HF, STX og IB, så her er der plads til forskelligheden og samtidig rum til fællesskabet, gennem mange forskellige aktiviteter, som ligger ved siden af undervisningen. Det er alt fra Creative Writing til fodboldturneringer; fra musical til fysikolympiade. Vi skaber mulighederne og miljøet sammen og værdsætter de forskellige styrker som vores elever kommer til gymnasiet med. På gymnasiet venter nye fag og fag du kender – du får en bred viden, der ikke kun kan bruges til videregående studier, men gør dig klar til din rolle som borger i verden. Vi giver dig mulighed for at fordybe dig i de emner, du synes er spændende, og udfordrer dig med ny viden. Vi støtter dig med hjælp til det, du synes er svært gennem lektiehjælp og læsevejledning, og inviterer dig til ekstra udfordringer, hvis du har lyst til det – for eksempel gennem Akademiet for Talentfulde Unge. Grenaa Gymnasium er et lokalt gymnasium, der samarbejder med en masse forskellige lokale virksomheder og institutioner om undervisningen, men vi er også et globalt gymnasium – medlem af fællesskabet Globale Gymnasier, en af cirka 5000 IB skoler verden over; og året rundt kan du opleve globale aktiviteter, besøg fra udvekslingsskoler og meget mere på gymnasiet. Uddannelse, fællesskab og oplevelser Det bedste ved Grenaa Gymnasium er hverdagen, fordi den lige netop her på gymnasiet betyder en hel masse muligheder for uddannelse. For viden. For fællesskab og for oplevelser sammen. Det er samtidig her, du kan vælge den faglighed, der passer lige til dig – og et ungdomsliv med masser af sociale tilbud, der giver plads til forskellighed og en masse nye venner. Læs mere om de uddannelser, der passer til dig, i dette magasin. Rigtig god fornøjelse De bedste hilsner, Helene Bendorff Kristensen Rektor 3Grenaa Gymnasium 2018
Download PDF fil