velkommen Husorden Du har valgt kostskolen som dit hjem for den næste periode i dit ungdomsliv. Det bliver helt sikkert en spændende tid, hvor du selv skal styre en stor del af din dagligdag. I dette hæfte kan du læse om Kostskolens Husorden, som er vores regelsæt. Det er forbavsende let at få over 100 mennesker til at bo under samme tag, når alle kender, forstår og overholder de samme regler. Derfor er det vigtigt at du læser reglerne. Når du udfylder og underskriver din ansøgning til kostskolen, skriver du samtidig under på at du vil overholde reglerne. Sanktioner ved overtrædelse af Husordenens regler se side 19. Nye elever på kostskolen vil som det første få en gennemgang af Husordenen. Er der noget du er i tvivl om, kan du altid spørge kostskolens personale. Kostskolens værdier På Grenaa Gymnasiums Kostskole har vi et åbent og tolerant miljø, hvor der er plads til alle på tværs af nationaliteter og kulturer. Vi lægger vægt på fællesskab, gensidig respekt og samhørighed. Vores mål er at sikre dig trygge rammer og gode studieforhold, samtidig med at du får en fantastisk oplevelse. 3
Download PDF fil