Side 2
Et byggemateriale med store perspektiver Det sker tit, at der støbes betongulve/terrændæk, uden at det er blevet overvejet, hvor lang udtørringstiden vil være. Den "sidste bygningsoverflade" i rækkefølgen for færdiggørelse af de fleste byggerier er gulvet. Byggeriet kan således ofte ikke blive færdigt, fordi betonen i gulvet er for fugtig. Hvis der i stedet var anvendt en betonsammensætning, der "tørrer af sig selv" og opbruger det overskydende blandevand, ville forsinkelsen eller overraskelsen næppe være blevet aktuel. En beton med sådanne egenskaber betegnes "selvudtørrende". Der er ikke tale om en tør og strid betonblanding, men om en blanding, der i frisk tilstand stort set opfører sig som man er vant til med beton. Betonen kan endda leveres som selvkompakterende ved hjælp af moderne superplastificeringsmidler. Selvudtørrende beton giver byggeriet en række fordele, der i sidste ende udmønter sig i bedre kvalitet, tidsbesparelser, produktivitetsforbedringer, lavere følgeomkostninger og miljøfordele. Selvudtørrende beton bør anvendes til de opgaver, hvor udtørringstid er vigtig og hvor risiko for fugtproblemer ønskes minimeret. Det er baggrunden for denne publikation. Det er oplagt at benytte selvudtørrende beton bl.a. i følgende situationer: 22 N år der skal pålimes en gulvbelægning (tæpper eller ba- nevarer) 22 Når der skal udføres et trægulv (svømmende eller på strøer) 22 Når det kræves, at en stor del af betonens svind er forløbet, inden gulvbelægningen udføres (typisk ved flisebelægninger) 22 Når en stram tidsplan og byggefugt skal håndteres. 22 Når betonoverflader skal behandles med fugtfølsomme materialer Selvudtørrende beton kan dog anvendes til alle betonkonstruktioner, hvor der er brug for et lavt fugtindhold for at fremme byggeprocessen – og fx for at kunne overholde Bygningsreglementets krav til fugtsikring af nybyggeri. Nærværende publikation indeholder korte, handlingsorienterede afsnit, der henvender sig til alle, som bygger nyt eller bygger om. Hertil kommer et dokumentationsafsnit med mere dybtgående information og inspiration for den særligt interesserede læser. Selvudtørrende beton – hvad? Beton kan siges at være selvudtørrende, hvis den inden for en fastsat tid udtørrer til under et kritisk niveau, uden at der tilføres ekstra energi til udtørringen, og uden at der er behov for afgivelse af fugt til omgivelserne. Denne definition giver anledning til at have flere varianter af selvudtørrende beton, nemlig varianter, der spænder fra "hurtig" til "normal" selvudtørrende beton. Når almindelig beton fremstilles, indeholder blandingen ofte mere vand, end den tilsatte cement kan opbruge ved sin fuldstændige hydratisering (hærdning). Vandet er nødvendigt for at gøre den friske beton bearbejdelig. Vandet reagerer med cementen, hvilket omdanner den flydende beton til et fast stof. Efter mange ugers hærdning kan der fortsat være en betydelig mængde overskudsvand tilbage i porerne inde i beton, der ellers ser tør ud på overfladen. Når selvudtørrende beton fremstilles, indeholder blandingen mindre vand, end den tilsatte cement kan opbruge ved sin fuldstændige hydratisering (hærdning). I selvudtørrende beton udnyttes cementen både som bindemiddel for at give betonen styrke og som en kemisk fugtabsorber. Selvudtørrende beton vil normalt opnå en trykstyrke, der er større end styrkekravet. Selvudtørring i beton foregår som en kemisk reaktion overalt i betontværsnittet og ikke ved transport og fordampning af vand igennem overfladen. 2
Side 3
Selvudtørrende beton – hvornår? Beton er først klar til at være underlag for en fugtfølsom belægning, når det overskydende vand er fordampet/opbrugt og betonen er passende tør. Beton med overskydende vand vil kunne skabe problemer for tørring af lim/kunststoffer, og den kan indeholde nok fugt til, at nylagte trægulve vil kunne deformeres skadeligt og/eller vil kunne udvikle skimmelsvamp. En tilstrækkelig udefra påtvunget udtørring kan vare i op til et år og vil være forbundet med betydelige udgifter til opvarmning/udtørring med et stort energiforbrug. Desuden vil betonens udtørring bevirke et svind, der vil forløbe over mindst lige så lang tid som udtørringen. Indstiller betonen sig hurtigere i fugtligevægt med omgivelserne, vil svindet tilsvarende forløbe hurtigere – og det er uden, at totalsvindet i sidste ende bliver større. Det svind, der først finder sted efter, at der er udført en belægning, betegnes "restsvindet", og det kan opbygge skadelige spændinger, hvis der er tale om stive belægninger med god vedhæftning. Anvendes selvudtørrende beton til terrændæk, vægge og dæk, vil udførelsestiden og omkostningerne til udtørring af råhuset kunne reduceres drastisk. Det giver samtidig gode muligheder for energibesparelser. 3
