Villa Strata – en lodret villavej Villa Strata i Kolding er et bemærkelsesværdigt boligbyggeri, som består af flere bygninger, med en højde på 21 meter – syv etager; seks over jorden og en kælderetage. Alle dæk, søjler og indvendige vægge er pladsstøbt beton, som blandt andet har givet mulighed for op til 2½ meter brede altaner hele vejen rundt på hver etage. Det medfører, at hver lejlighed kan få forholdsvis store udearealer til rådighed. Byggeriet kan sammenlignes med en lodret villavej, idet hver etage er en selvstændig bolig med udsigt og altan til alle sider. Æstetikken Fordom Pladsstøbt beton er grimt og kan derfor sjældent bruges i synlige konstruktioner. Fakta Pladsstøbt beton giver mulighed for individuelle og smukke overflader med farver, strukturer og former efter arkitektens og bygherrens ønske. Bygherrens valg Ønsket om at udføre Villa Strata med in-situ beton stammer direkte fra bygherren. „I udlandet ser man ofte in-situ beton anvendt meget smukt. Derfor ville vi også gerne lave et in-situ støbt byggeri. Efterhånden som byggeriet skrider frem, er vi fortsat meget glade for det valg“, siger advokat Lars Bollerup fra Villa Strata. Valget af in-situ beton betyder blandt andet, at de kommende beboere får masser af plads på de brede altaner uden om lejlighederne. En løsning, der er realiseret uden de skæmmende bjælker, som ville have været nødvendige ved elementbyggeri. Smertefri byggeproces CEBRA Arkitekter a/s er arkitekten bag Villa Strata. Konstruktør Emrullah Tecer fremhæver især to fordele i projekteringen ved brug af pladsstøbt beton. 4
Download PDF fil