Miljøbelægning - belægninger af genbrugsbeton Genbrugsbeton Miljøbelægning er betonsten og -fliser hvor 50% af tilslaget består af genbrugsmaterialer fra knust beton samt stenmel som er et restprodukt fra knusning af stenmaterialer. Materialet er udviklet for at imødekomme behovet for, at minimere forbruget af naturlige råmaterialer som sand og sten. Gammelrand Beton er i den forbindelse blevet godkendt til at modtage udtjente betonvarer til nedknusning og genbrug i ny beton. Det giver store muligheder for at reducere forbruget af råmaterialer. Dette er en generel udfordring i hele verden, hvor det har udmøntet sig som en del af FN’s verdensmål. Verdensmål nr. 12 omhandler at økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver, at vi hurtigst muligt reducerer vores fodaftryk på naturen ved at ændre på den måde vi producerer og forbruger vores varer og ressourcer på. Dette vil blandt andet være en begrænsning af forbruget af råstoffer. Nedknust beton. Miljøbelægning er et håndgribeligt resultat af dette verdensmål og en brik i arbejdet med at opnå en bæredygtig verden. Miljøbelægning produceres som en to lags belægning hvor der er en bagbeton med genbrugsmaterialer (knust beton og stenmel) og et overfladelag uden genbrugsmaterialer. Derved opnås samme udseende og overfladeegenskaber som på vores traditionelle betonbelægninger. Gennemskåret miljøbelægning. Øverst ses det almindelige toplag, og nederst genbrugsbetonen.
Download PDF fil