Side 2

Letklinkerblokke – Overfladebehandling 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri Postboks 2125 1015 København K Tlf.: 72 16 00 00 E-mail: info@blokgruppen.dk Anvisningens anvendelse De forskellige anvisninger i dette hæfte kan anvendes som inspiration og vejledning i forbindelse med projektering og udførelse af overfladebehandling på blokmurværk af letklinkerblokke. Vejledningen fritager dog ikke den projekterende eller udførende for ansvar i forbindelse med hæftets forskellige vejledninger og anvisninger. Blokgruppen og medlemsvirksomhederne påtager sig således ikke noget juridisk ansvar i forbindelse med denne anvisnings informationer. November 2008 Forord Letklinkerblokke har været anvendt i Danmark de seneste 60-70 år. I begyndelsen primært til sekundære bygninger indenfor landbrug og småindustri, men efterhånden også til bagmure og skillevægge i boligbyggeri m.v. I 60érne gik blokkene tillige ”under jorden” som kælderydervægge, og da der i 70érne blev sat fokus på bygningernes isolering, blev letklinkerblokkene også i stort omfang anvendt som ”den lune ramme” i fundamenterne. Mange byggefolk, og ikke mindst arkitekter, ser murværk af letklinkerblokke som et godt og økonomisk alternativ til teglstensvægge, især hvor målet er en pudset vægflade. En lang række forskellige løsninger med murværk af letklinkerblokke har da også gennem årene dokumenteret produktets gode egenskaber som pudsunderlag til alle former for pudsopbygninger. Yderligere har man med succes anvendt letklinkerblokkenes kornagtige overfladestruktur til akustisk regulering. Formålet med denne anvisning er primært at viderebringe de seneste års praktiske forsøg og erfaringer med overfladebehandling af letklinkerblokke. Samtidig vil anvisningen forhåbentlig også inspirere og skabe yderligere interesse for anvendelse af blokmurværk. Anvisningen indeholder derfor indledningsvis et afsnit om blokmurværkets æstetik. Derefter følger de mere tekniske afsnit, som bl.a. beskriver, hvordan vægge af letklinkerblokke overfladebehandles teknisk og udførelsesmæssigt korrekt. Vejledningen beskriver også, hvordan den æstetiske målsætning vedrørende overfladestruktur og farver kan opnås på tilfredsstillende måde. Denne anvisning er set som et praktisk og nyttigt redskab for bygherrer, rådgivere og entreprenører i forbindelse med projektering og udførelse af overfladebehandling på murværk af letklinkerblokke. Ønskes informationer vedrørende dimensionering af blokmurværk og brandvægge af letklinkerblokke samt om den praktiske udførelse af selve blokmurværket, henvises til øvrige anvisninger fra Blokgruppen.

Side 3

Letklinkerblokke – Overfladebehandling 3 Indholdsfortegnelse Side Æstetik 4 CE-mærkning 6 Pudsemørtler (produktbeskrivelser) 7 Facademaling (produktbeskrivelser) 8 Holdbarhed og påvirkning 9 Konstruktiv beskyttelse 12 Overfladebehandling med puds 14 Eksempler på pudsbehandlinger 18 Overfladebehandling med maling 26 Eksempel på projektbeskrivelse 28 Udførelse af pudsearbejdet 29 Udførelse af malerarbejdet 34 Genbehandling af puds og maling 34 Medlemsoversigt 35 Anvendelse Letklinkerblokke kan stort set anvendes til alt muret byggeri – både som jordtrykspåvirkede kældervægge, som lodrette bærende eller ikke bærende vægge og som udfyldningsmurværk med eller uden vandret last. Blokkenes gode egenskaber i fugt- og frostmæssig henseende giver store anvendelsesmæssige fordele ved pudset byggeri. Derfor erstatter letklinkerblokke i stigende omfang andre materialer i de byggerier, hvor der ønskes vægge med dækkende puds. Løsningen er økonomisk fordelagtig, og pudsen får det perfekte underlag. Indvendig vil overfladebehandlingsprodukter, der er mineralsk baserede, have en naturlig positiv indvirkning på luftkvaliteten bl.a. fordi væggene bedre er i stand til at optage og afgive fugt fra indeluften. Udvendigt er pudsede vægge i de senere år igen blevet populære. Derfor ser man i dag letklinkerblokke anvendt til en lang række forskellige danske byggerier; parcelhuse, institutioner, erhvervsbyggeri m.v. Samtidig er der en god tradition i Danmark for det ”ærlige” hus. Et hus hvor byggeprincippet let kan aflæses, og hvor byggekomponenterne er ukomplicerede. Også på det område har arkitekter taget letklinkerblokkene til sig.

    ...