Overfladebehandling med puds 15 tyndlagsbehandlinger, ét-lagsbehandlinger eller flerlagsbehandlinger. Flerlagsbehandlinger vil omfatte grundingslag (udkast), grovpuds og eventuelt slutpuds (udvendig) eller finpuds (indvendig). Tyndlagsbehandlinger har ringe mekanisk styrke. De bør derfor kun anvendes på indvendige vægge og udvendigt på bygninger, hvor de miljømæssige og mekaniske påvirkninger er svage – f.eks. opnået ved beskyttet beliggenhed og god konstruktiv beskyttelse af vægfladerne. Étlagsbehandlinger har en begrænset modstandsevne overfor fugt- og temperaturpåvirkninger, og medfører en øget tendens til fugeaftegninger på vægfladen. De bør derfor kun anvendes i passivt og moderat miljø. Udvendigt er det fortrinsvis på bygninger med beskyttet beliggenhed og god konstruktiv beskyttelse af vægfladerne. Indvendigt er det i forholdsvis tørre lokaler, hvor væggene ikke udsættes for mekanisk påvirkning. Flerlagsbehandlinger, der omfatter grundingslag, grovpuds og eventuelt slutpuds, kan ”skræddersyes” til forskellige mekaniske og miljømæssige påvirkninger. Til flerlagsbehandlinger skal mørtelstyrken aftage gradvis i lagene indefra og udefter, og bindemiddelmængden skal under hensyn til det aktuelle miljø og de mekaniske påvirkninger være lavest muligt. Som grundregel skal der anvendes grovkornet og velgraderet sand. Finkornet sand vil medføre øget svind i pudslaget. Grundingslag (udkast) udføres af 3 årsager: 1. For at skabe en optimal vedhæftning til letklinkerblokken. 2. For at sikre et ensartet og jævnt sugende underlag for det efterfølgende pudslag. 3. For at indbygge et fugtstandsende lag – en slagregnsbarriere -, som samtidig forhindrer fugeaftegning. Mørtelen til grundingslag (udkast) fremstilles med et relativt stort bindemiddelindhold. Bindemidlet er typisk cement eller kalk + cement. Mørtelen bør indeholde sand med kornstørrelse op til 4 mm. Mørtelen vil normalt være plastificeret for at sikre optimal bearbejdelighed. På vægflader, som udsættes for slagregn, og på flader ved terræn bør grundingslaget altid være heldækkende. Grovpudslaget påføres som ”krop” i pudsbehandlingen for at give tykkelse, styrke og beskyttelse mod vejrliget. Endvidere for at sikre en ensartet vægflade i lod og stok. Tykkelsen på de enkelte pudsbehandlinger bør ikke være større end de efterfølgende skemaer angiver. Små unøjagtigheder på væggen kan optages i grovpudsen, men generelt tilrådes, at grovpudslag ikke udføres med en tykkelse over 12 mm. Grundingslag og grovpudslag bør samlet ikke overstige en lagtykkelse på 15 mm. Grovpudslaget har som det tykkeste lag i behandlingen afgørende betydning for behandlingens modstandsevne mod fugt- og temperaturspændinger samt for størrelsen af de svindkræfter, der skal overføres til grundingslaget. Sammensætningen af bindemidler, kornstørrelser m.m. er i dette lag særlig vigtig, da grovpudsen også effektivt skal beskytte mod de klimatiske påvirkninger. Som hovedregel kan anføres, at bindemiddelindholdet bør være så lavt, som de vejrmæssige og mekaniske påvirkninger tillader. Bindemidlerne i grovpuds er normalt cement, kalk + cement eller murcement. Til grovpuds bør sandet være skarpt og grovkornet for at reducere svindspændingerne, og sandets største korn bør være 1/3 – 1/2 af pudslagets tykkelse. Ofte er grovpudslaget det afsluttende Tyndlagsbehandling Grundingslag Grovpuds Slutpuds
Download PDF fil