Emballering Produkterne er løst stablet på paller, evt. med folie eller bånd om toppen. Pallerne skal transporteres med forsigtighed, især ved ujævnt terræn, for at undgå at tabe emner. Oplagring Paller stables maks. 2 paller i højden. Stables pallerne, er det meget vigtig, at de står vandret på et stabilt og bæredygtigt underlag, da de ellers kan vælte. Håndtering/transport Hele paller (ca. 1500 kg) transporteres med pallegafler på rendegraver eller minilæsser (tiplast min. 2000 kg). Transportér pallen i lav højde, og vær meget forsigtig ved ujævnt terræn og sving. Betonsten til manuellægning Sørg for at indrette arbejdet og pladsen så hele paller kan afsættes direkte ved arbejdsstedet, så den manuelle håndtering minimeres. Er dette ikke muligt skal stenene såvidt muligt håndteres med løftetang. Brug trillebør eller pallevogn til transport. Almindelige betonsten kan lægges manuelt. Man skal være opmærksom på arbejdsstillinger, sørge for at variere arbejdet i løbet af arbejdsdagen og indlægge passende pauser. Endvidere skal der tages højde for at den samlede vægt der løftes pr. dag pr. person, udfra AT-vejledning D.3.1. Grænserne er: • Ca. 6 ton pr. dag for løft i underarmsafstand, svarende til: 45 m2 6 cm sten • Ca. 3 ton pr. dag for løft i 3/4-armsafstand, svarende til: 22,5 m2 6 cm sten Disse niveauer skal justeres hvis der er flere forværrende faktorer, som højt tempo og dårlig arbejdsstilling. Som tommelfingerregel kan man regne med at der kan lægges op til: 6 cm sten: 40 m2 pr. dag pr. mand. 7 cm sten: 35 m2 pr. dag pr. mand. Husk altid korrekt løfteteknik, der skåner ryg og knæ! Betonvareproducenten er ikke ansvarlig for den aktuelle overholdelse af arbejdsmiljøreglerne, herunder for byggepladsen, idet det er den udførende entreprenør, der bærer dette ansvar. Som anført, skal der ved arbejdets forsvarlige udførelse tages hensyn til konkrete faktorer som vejr og vind, underlagets tilstand og egnethed, korrekt løfteteknik, tempo, arbejdsstilling, arbejdets varighed mm. Maskinlægning med løftetang på specialmaskine, kan også monteres på minigraver, minilæsser mv. Betonsten til maskinlægning De større betonsten og emner der ikke lægges med håndkraft, kan håndteres med løftetang til belægningssten, påmonteret maskine. Vægt pr. m2: 7 cm sten: 8 cm sten: 9 cm sten: 10 cm sten: 155 kg/m2 176 kg/m2 198 kg/m2 220 kg/m2 Personlige værnemidler Hvis tilpasning af produkterne foretages ved skæring, skal det udføres som vådskæring så støv undgås. Der anvendes høreværn og sikkerhedsbriller eller ansigtsvisir. Kan skæringen ikke udføres våd, skal der desuden anvendes ansugning på maskinen og åndedrætsværn med partikelfiltre - mindst type P2. Der anvendes altid sikkerhedssko og handsker samt knæpuder hvis det er relevant. Undgå at handsker og anden beklædning bliver gennemblødt af våde fliser, da det basiske vand kan give hudirritation. Uddybende informaton kan fås i: ”Håndtering af belægningssten”. Kan ses på www.barjordtilbord.dk. Producent: Belægningsgruppen, Dansk Beton Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K www.betonsten.dk Juni 2012
Download PDF fil