Side 2
Betonstens og -flisers udseende er en vigtig detalje, når en tilfredsstillende belægning skal defineres. Det er faktorer som overfladens beskaffenhed, betonens struktur og farven på betonen, der er afgørende, for hvordan belægningen tager sig ud. Betonsten og fliser består af naturprodukter, og som følge deraf vil der altid være variationer i udseendet. Overflader og farver Dette temablad giver information om, hvilken overflade man kan forvente på betonsten og -fliser, samt hvilke variationer der kan forekomme. Da beton består af naturprodukter, vil der altid være en naturlig variation i overfladerne. Det er variationer i farve, porestruktur, udtørringstid efter regnskyl mv. Disse variationer vil ofte være fra lag til lag eller palle til palle. Derfor skal der, hvis det er praktisk muligt, under lægningen altid tages sten og fliser fra mindst 3 paller ad gangen, så produkterne blandes. Derved opnås et naturligt spil i belægningen, i stedet for at den fremstår med små felter med forskellig overfladekarakter. Vurderes det, at variationerne er for store, eller udseendet på anden måde ikke er tilfredsstillende, skal producenten kontaktes for afklaring af dette inden produkterne lægges. Det følgende er også gældende for andre betonvarer som kantsten, støttemursblokke og trappetrin. Overflade og struktur Betonsten og -flisers overflade og struktur (dvs. hele betonens opbygning) påvirkes af mange faktorer under fremstillingsprocessen, f.eks.: • vandindhold • cementindhold • tilslag (sand og sten) • komprimering. mere lukket eller åben overflade. Det er specielt vandindholdet der har betydning, og det er meget små variationer der skal til for at give synlige forskelle i overfladen. Forskelle i den fugt der følger med tilslaget kan for eksempel være udslagsgivende. Andre faktorer kan være små for- skelle i fyldningen af formen og komprimeringen af betonen. Ved bestilling af betonsten og -fliser, skal forventningerne til overfladen afstemmes med producenten, ligesom brolæggeren/ Disse faktorer har afgørende betydning for, om overfladen bliver åben eller lukket, om der opstår mindre fordybninger, om der decideret opstår støbefejl som stenreder (åbne områder hvor betonen ikke er komprimeret tilstrækkeligt) eller andet. Åbne og lukkede overflader Overfladen på betonsten og -fliser kan variere fra meget åben til meget lukket i strukturen. Med hensyn til styrke og vejrbestandighed (frost/tø) kan man ikke sige, om den ene er bedre end den anden, så det er mere en smagssag, hvilken overfladestruktur man foretrækker. Men da støbeprocessen er meget kompliceret, med mange faktorer der har betydning for overfladens udseende, vil der altid være variationer, hvad enten producenten laver sten med en Øverst ses en fliseoverflade med åben overflade og nederst en flise med en lukket overflade. Øverst ses en sten med meget lukket overflade og der under ses en med meget åben overflade. Rent teknisk er stenene lige gode, men i et enkelt parti sten må der ikke være så stor variation i udseendet. 2
Side 3
Sådan opnås en flot betonoverflade Før lægning • Bestil alle betonsten mv. samtidigt, så det er fra samme produktion. • Undgå al form for tilsmudsning. • Kontrollér at produkterne er tilfredsstillende. Er det ikke tilfældet kontaktes producenten straks. • Lav en grundig planlægning, så korrekt placering, fald, opbygning og niveau af belægningen opnås. Under lægning • Tag fra mindst 3 paller ad gangen for at give et naturligt spil i belægningen. • Lad ikke fugegrus henligge på belægningen, fej ren efter fugning. • Kontrollér løbende at produkterne er tilfredsstillende. Er det ikke tilfældet kontaktes producenten straks. • Undgå al form for tilsmudsning. Efter lægning • Fjern eventuelt fremspirret ukrudt inden det breder sig. • Efterfyld fuger efter behov. • Fej jævnligt belægningen. • Undgå al form for tilsmuds- ning. • Ret eventuelle lunker op, da de samler vand og smuds på belægningen. nerelt. Som tommelfingerregel bør der maksimalt være 10 huller større end 1,5 cm2 pr. 10 m2 belægning. Støbe- og håndteringsfejl Ses støbefejl i overfladen, skyldes det ofte mangelfuld fyldning af formen. Efter støbningen kan der også ske beskadigelse af enkelte sten eller fliser. Denne type fejl medfører selvfølgelig ombytning med nye sten eller fliser, men det er vigtigt, at de sorteres fra inden de lægges. Ved gennemgående/ generelle fejl skal producenten kontaktes straks. anlægsgartneren skal afstemme deres forventninger til overfladen med deres kunde. Ved modtagelse af produkterne kontrolleres overfladen, og er den ikke som forventet, er det vigtigt at producenten kontaktes inden belægningen lægges. Huller i overfladen Der kan nogle gange observeres små huller eller fordybninger i overfladen. De vil typisk opstå inden for det første år. Fordybningerne opstår, hvis der i tilslaget af sten og grus også har været noget porøst materiale, f.eks. en lille hård lerklump. Denne kan ikke ses efter støbningen, men ligger den i overfladen vil den efter nogen tid gå i opløsning og efterlade en fordybning. Derfor er det ikke muligt for producenten at sortere emnet fra før levering. Det må ikke være generelt forekommende. Som tommelfingerregel bør der maksimalt være 10 huller større end 1,5 cm2 pr. 10 m2 belægning. Kalkspringere En variant af ovenstående fænomen ses, hvor porøse kalksten der ligger lige under overfladen, kan give et keglebrud (kalkspringer). Dette sker hvis kalkstenen er vandmættet og vandet fryser. Så udvider vandet sig og det kan resultere i at en flage af betonen ”springer” af. Tilslagsmaterialerne undersøges og kontrolleres, men man kan ikke helt undgå problemet, og producenten kan ikke sortere emnet fra, da det først er efter noget tid, at fordybningen opstår. Problemet må ikke optræde ge- Øverst ses revner i overfladen som følge af fejl i støbningen eller håndteringen. Nedenunder et eksempel på mangelfuld fyldning af formen, der har givet en fordybning i kanten af flisen, skal sorteres fra før lægningen. Betons porestruktur Et hul i overfladen som følge af porøst korn i tilslaget, opstår normalt indenfor det første år. En ”kalkspringer”, dvs. en vandmættet kalksten har udvidet sig i frostvejr, og presset en flage af betonen. Strukturen af betonen i hele stenen eller flisen, eller mere præcist porestrukturen (dvs. mængden og størrelsen af porer), har betydning for, hvor hurtigt betonen tørrer efter f.eks. et regnskyl. På sten og fliser med stor forskel i porestrukturen, vil der ikke være den store forskel at se i tørvejr. Men når de 3
