Begrænsning og fjernelse af kalkudfældninger Kalkudfældninger kan opstå på nye betonbelægninger som belægningssten, fliser og kantsten. Dette fremgår også af de respektive produktstandarder1, og der er intet unormalt i det. Udfældningerne forsvinder normalt i løbet af 1-2 år, i særlige tilfælde op til 3 år. På visse belægninger opfattes det dog af og til som et kosmetisk problem. Kalkudfældninger kan ikke undgås, men hyppigheden, udbredelsen og den styrke de optræder med, kan reduceres væsentligt ved at følge denne vejledning. Opstår der alligevel kalkudfældninger, vil de være så svage, at de normalt kan fjernes igen. Det er dog vigtigt, at emner med kraftige udfældninger sorteres fra ved lægningen, efter aftale med leverandøren. Hvad er kalkudfældninger? Dannelse af kalkudfældninger Når nye sten opfugtes, transporteres der opløst kalk ud mod overfladen. Her reagerer den opløste kalk med kuldioxid fra luften, og der dannes kalkudfældninger. Kalkudfældningen sker enten inde i stenen (ikke synlig) eller på overfladen (synlig). Kalkudfældninger opstår når vand i form af regn, dug og lignende trænger ned og fylder porerne på nye sten. Derved får opløst kalk i stenen mulighed for at trænge op til overfladen af stenen. På overfladen af stenen fordamper vandet og kalkudfældningen, der er et hvidt, tungtopløseligt mineral, bindes på betonens overflade og giver det hvide slør. Processen er med til at lukke betonens porer, så kalken får sværere ved at trænge op til overfladen. Processen fortsætter, men er ikke synlig længere, fordi kalkudfældningen sker inde i betonen. Synlige kalkudfældninger opstår typisk indenfor det første halve år. Det er dog ikke alle sten hvor kalkudfældningen sker på overfladen af stenen, men derimod kun inde i stenen. Kalkudfældninger optræder med vekslende styrke, fordi betonen er underlagt visse variationer og fordi vejrforholdene ligeledes ændrer sig (regn, sne, blæst, kulde, varme). Kalkudfældninger på stenens overflade vil blive nedbrudt af surregn og slid fra trafikken i løbet af 1-2 år, i særlige tilfælde op til 3 år. Kun i sjældne tilfælde er udfældningerne så kraftige, at de ikke forsvinder indenfor de første 2-3 år af belægningens levetid. Kalkudfældninger skader ikke beton Kalkudfældninger er en naturlig proces i hærdningsforløbet, og kan højest blive et rent kosmetisk problem. Beton tager på ingen måde skade af kalkudfældninger. Der er blot tale om et rent kosmetisk fænomen, der ikke forkorter betonens Fugt i form af regn, dug og kondensvand trænger ned i betonbelægningen og fylder porerne. Opløst kalk transporteres med vandet op til overfladen af stenen. Vandet fordamper og kalkudfældningen dannes. Kalkudfældningen kan også ske under overfladen af stenen og er i så fald ikke synlig. 2

levetid. Kalkudfældningerne er en helt naturlig proces i betonens hærdningsforløb, og medfører en tættere beton, da kalkudfældningen i betonen tætner porerne. Derfor fremgår det også af produktstandarderne for belægningssten1, fliser2 og kantsten3, at produkterne kan få kalkudfældninger, ligesom det i Normer for Anlægsgartnerarbejde4 fremgår, at kalkudfældninger forekommer og ikke har betydning for holdbarheden. Det er primært på terrasser, torve mv., hvor udseendet er vigtigt, at fænomenet kan give anledning til diskussioner. På industripladser mv. hvor påvirkningerne er langt større, opfattes kalkudfældninger sjældent som et problem. Kalkudfældninger kendes også fra murværkskonstruktioner og andre betonkonstruktioner. Til venstre ses almindelige kalkudfældninger på farvede sten. Billedet til højre viser samme belægning 2 år senere. Det ses, at kalkudfældningerne er væk, hvilket skyldes almindeligt slid samt vind og vejr generelt. Beton ændrer udseende med tiden Betonbelægninger er udsat for al slags vejr og slid fra trafik. Det medfører, at udseendet ændrer sig med tiden. Kalken i betonens porer fremkommer når cement reagerer med vand, og vil derfor altid være til stede i betonens porer. Man kan derfor ikke forhindre dannelsen af kalkudfældninger, men man kan forsøge at reducere den dannelse der finder sted på overfladen, og derfor er synlig. Alt hvad der påvirker fugtforholdene (vand, blæst og generelle variationer i luftens fugtindhold), påvirker mængden af kalkudfældninger. Da der normalt er tale om udendørsbelægninger, er disse faktorer umulige at styre helt, men meget kan gøres for at minimere fugtpåvirkningen. Faktum er dog, at uanset hvor omhyggelig man er, så er beton udsat for alt mulig slags vejr og slid fra trafikken, og belægningen ændrer derfor udseende med tiden. Det er først efter 1-2 års brug, når det øverste betonslam er slidt af og tilslagsmaterialer kan skimtes, at belægningen får det rigtige udseende og fremstår som et naturprodukt. Almindelige kalkudfældninger på farvede sten. Højre del af belægningen er netop afsyret, og kalkudfældningerne er væk. Figuren viser hvordan kalkudfældninger typisk udvikler sig og forsvinder igen. 3

    ...