Side 2
Minimering af ukrudt mellem belægningssten og fliser Uhensigtsmæssig projektering, manglende fugefyldning, forkert anlægsteknik og dårlige fugematerialer er alle årsager til forøget ukrudtsvækst i belægninger. Ukrudt ser ikke pænt ud, det nedbryder belægningerne, og det gør dem usikre at færdes på. Ukrudtets nedbrydende effekt vil medføre forøgede udgifter til omlægning og renovering af belægninger. Hidtil har man bekæmpet ukrudt i belægninger ved hjælp af pesticider, især midler indeholdende det aktive stof glyphosat. Pesticider kan imidlertid være en trussel mod miljøet, især grundvandet. Derfor indgik staten, kommunerne og amterne i 1998 en aftale om at udfase brugen af pesticider på alle offentlige arealer inden den 1. januar 2003. I efteråret 2000 revurderede Miljøstyrelsen bekæmpelsesmidler med glyphosat som aktivt stof, bl.a. Roundup. Det førte til, at disse midler ikke længere må bruges på belægninger af sand, grus, fliser, sten og lignende, da der er risiko for udvaskning. Derfor er det hensigtsmæssigt at kunne anlægge belægninger, så ukrudtsforekomsten i fugerne begrænses. Dette temablad giver vejledning i anlæg af befæstelser med netop dette formål. Resultaterne stammer fra projektet: »Minimering af ukrudtsvækst i fuger mellem betonbelægningssten og -fliser«, bevilget af Miljøstyrelsens Program for renere produkter og gennemført af Belægningsfraktionen under Dansk Beton Industriforening i samarbejde med Skov & Landskab og SBH-Consult A/S. Ukrudt i fuger Fugerne i en belægning skal overføre kræfter mellem de enkelte fliser og belægningssten, de skal sikre mod kantafskalninger, og de skal optage formvariationer. Ved at sikre en fugekonstruktion med stor fyldningsgrad, god komprimering og stor vandtæthed forebygger man fremspiring af ukrudt, da der skabes optimal afstrømning af regnvand. Dermed føres ukrudtsfrø til afløb. Desuden vil der være mindre afsætning af næringsrige og fugtbevarende stoffer i fugen, og dermed også dårligere vækstvilkår for ukrudt. Ukrudt der vokser i fuger er etableret efter eller under anlægstidspunktet for belægningen. Frøene transporteres til fugerne med regnvand og vinden, via tilsmudsning i anlægsfasen eller den almindelige færdsel på arealet. Frøene spirer når den nødvendige mængde lys, vand og varme er til stede. Ukrudtsplanternes rodsystem gror og fordeler sig især i fuger og i afretningslaget og medfører forøget vandnedtrængning. Opblødning af afretnings- og bærelaget giver sætningsskader og frosthævninger. Er fugerne ikke tætte, opblødes afretnings- og bærelag og mister en del af deres bæreevne. Den manglende bæreevne giver sætningsskader. Forsøg har vist, at ukrudtsbestanden i en belægning vil forøge dækningsgraden med ca. 1 % af det samlede areal om året, når først ukrudtet er etableret. Uden bekæmpelse eller forebyggelse må et almindeligt fortov sandsynligvis lægges om 10 år tidligere end normalt, hvilket betyder forøgede omkostninger for samfundet. Minimering af ukrudtsvækst Minimeret ukrudtsetablering kan opnås ved at inddrage alle muligheder for at forebygge i såvel projekteringsfasen som anlægsfasen og ikke mindst i den efterfølgende drift af arealerne. Projektering Den daglige færdsel på en belægning medvirker til at begrænse ukrudtet, men hvor der ikke er færdsel vokser ukrudtet uhindret. Derfor vil man kunne forebygge ved at dimensionere belægningerne på en sådan måde, at der så vidt muligt vil være færdsel på hele arealet. Ukrudtet gror typisk langs facader og kantafgrænsninger, i skarpe hjørner, under og omkring % dækningsgrad 8 6 4 2 0 År 1 År 2 År 3 År 4 Fire års ukrudtsvækst uden bekæmpelse. Mængden af ukrudt øges med ca. 1% i dækningsgrad om året.
Side 3
lem fliser og belægningssten, hvor det senere er vanskeligt at bekæmpe. Den vigtigste forebyggende foranstaltning er derfor at sørge for, at fugerne løbende fyldes og komprimeres. Mål og normer Belægningsfabrikanternes krav til fugebredde på de forskellige produkter skal overholdes for at kunne indbygge et korrekt fugemateriale med Indvandring af græsukrudt langs kanterne. udendørsinventar. På disse arealer kan løsningen være at anvende belægningstyper med et lille fugeareal eller foretage en forsegling af fugerne. Jo mindre fugeareal, jo mindre ukrudt. Derfor har valget af belægningstype stor betydning for mængden af ukrudt. Natursten giver brede fuger, fliser forholdsvis få og smalle fuger og belægningssten mange smalle fuger. Fugeareal Udstøbte belægninger Næsten 0 % Fliser Ned til ca. 2 % Belægningssten Ca. 4-5 % Fortov med fliser og chaussésten Ca. 8 % Chaussésten Ca. 20 % Brosten Ca. 15 % Knoldebro Ca. 30 % Fugeareal på forskellige typer belægninger. Projektmaterialet skal beskrive kravet til fyldte fuger, både for at sikre belægningens funktion og for at minimere ukrudtsvæksten. På samme måde er valg og beskrivelse af fugemateriale BPS 108 Maskevidde mm Vægtprocent 0,06 0,125 0,25 0,5 1 2 4 0 10 10 25 15 35 30 60 55 85 80 100 100 100 Kornstørrelsesfordeling for »fugesand«. en væsentlig faktor i forebyggelsen allerede i projekteringsfasen. I de typiske beskrivelsesafsnit for belægninger i terræn fra Byggeriets Planlægnings System, BPS 108 er der angivet et kurvebånd inden for hvilket, det anbefales, at kornfordelingen til fugesand befinder sig. Mængden af finstof, defineret som partikler under 0,06 mm, i fugematerialet har betydning for, hvor tæt materialet lejres i fugen. Derfor kan det anbefales at anvende et fugemateriale med en kornkurve, der forløber inden for kurvebåndet i BPS 108, men kræve et indhold af finstof mellem 5 % og 10 %. Anlæg Det største problem med ukrudt i fuger kan henføres til manglende fugefyldning i anlægsfasen. Dette kan skyldes manglende opmærksomhed og viden om vigtigheden af korrekt fugekonstruktion. Hvis fugerne er halvtomme, kan frø lejres og spire under beskyttede forhold nede mel- Vægtprocent 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0,06 0,125 0,25 0,5 1 2 4 Kornstørrelse mm BPS 108 kurvebånd for »fugesand«. Nye fuger er ofte ikke fyldte og komprime- rede, hvilket giver ukrudtet frit spil. en kornstørrelse på 0-4 mm, så belægningen kan tåle de nødvendige belastninger, når den tages i brug. Standard for brolægning og belægningsarbejder, DS 1136 foreskriver 2-5 mm fugebredde. Ligeledes er det hensigtsmæssigt at overholde kravene til fald på belægningen for at sikre den nødvendige afvanding. Mindstefaldet for afvanding er iflg. DS 1136 minimum 20 promille på gangarealer og 25 promille på fortove og vejbaner. Undgå tilsmudsning Belægningsfugerne skal fyldes løbende, så belægningen ikke ligger for længe inden fugningen foretages, da mængden af tilflyvende ukrudtsfrø, der kan lægge sig i de åbne fuger, vil være tilsvarende større. Under arbejdet med anlæg af belægninger, er det også vigtigt ikke at få tilsmudset fugerne ved at bringe jord, græsfrø og andet organisk materiale ind på belægningsarealet.
