Der udføres trapper overalt, både på offentlige og private arealer. Ved brug af betontrapper er mulighederne for at variere former, farver og overflader store. Dette skyldes, at udvalget af såvel færdige trappeelementer som betonsten er meget stort. For at opnå en robust og komfortabel trappe er det vigtigt at den anlægges korrekt. Betontrapper - gode og holdbare løsninger Der kan være flere grunde til at lave en trappe. Som regel er det på grund af niveauforskelle i terrænet, men det kan også være for at dele store arealer op, indbygge siddepladser eller for at opnå en skulpturel virkning. Der vil i det følgende blive omtalt to typer betontrapper: færdigdesignede trappetrinselementer som er kendetegnet ved at være en af de hurtigste trapper at opstille og betonstenstrappen som er kendetegnet ved at være meget fleksibel og nem at få passet ind i eksisterende omgivelser. Ud over valg af trappetype og design skal man være opmærksom på følgende allerede i anlægsfasen: • Vand- og frostskader • Dårlig underbund Ovenstående kan ikke ses i starten, men vil give alvorlige problemer på et senere tidspunkt. Opbygning af underbunden Elementtrappe med effektivt dræn under nederste trin. gælder generelt for begge trappetyper. Den samlede lagtykkelse, som er afhængig af råjordens beskaffenhed, skal være som angivet i nedenstående tabel. Overholdes disse krav ikke er der risiko for sætninger. Der bør i øvrigt vælges materialer i henhold til /1/ og /2/. Vand og frostskader Vand kan generelt altid give problemer i forbindelse med be- lægninger, hvis ikke der tages de nødvendige forholdsregler. Vandet kan dels bløde bærelaget op, hvorved det mister styrken og dels forårsage et stort vandtryk inde i selve jordskråningen, som kan presse trinene ud. Problemer med vandtryk er dog værst for lerjorde og lignende. Hvis der ophobes vand enten i råjorden eller i bærelaget kan vandet fryse til is, med frosthævninger til følge. For at undgå frost- og vandskader skal det nøje overvejes hvorvidt der er behov for et dræn. Drænet kan bestå af et drænende lag som f.eks. singels, 32-64 mm eller ved at indlægge drænrør i et lag med for eksempel nøddesten, 16-32 mm. Drænrøret og/eller drænlaget skal etableres med et fald på min. 3 promille jf. /1/. Drænmaterialet skal adskilles fra bundsikring og/ eller stabilt gruslaget med en fiberdug. Er trappen mere end 1 meter høj anbefales det altid at lave et dræn. Der skelnes mellem elementtrapper og trapper bygget af betonsten. Forskellen er, at der ved betonstenstrappen anbefales understøbning af hele trappen med jordfugtig beton. Den jordfugtige beton erstatter helt eller delvist stabilt gruslaget. Efterfølgende Underbund Frostsikker Frosttvivlsom Frostfarlig Afretningslag 30 mm 30 mm 30 mm Stabilt grus / Jordfugtig beton 120 mm 120 mm 120 mm Bundsikringslag - 200 mm 300 mm Lagtykkelser under trappen. Benyttes der jordfugtig beton skal der ikke laves et afretningslag. Trappens komponenter Trappens komponenter En trappe består i princippet af et stødtrin som er den lodrette del og et grundtrin som er den Grundtrin Trinflade B vandrette del. Grundtrinene skal have et fald på minimum 15 promille. Dette gælder også for repoer. Fald Trinene skal altid være vandrette på tværs af trappen. 2 Stødtrin Trinhøjde H

Fugning/limning Det kan vælges at lave brede mørtelfyldte fuger på maksimalt 15 mm, hvilket giver trappen et anderledes præg end hvis stenene stødes helt sammen med limmørtel, hvor trappen ligner eventuelle tilstødende betonbelægninger. Anvendes de brede mørtelfuger skal trappen afsyres som almindeligt murværk. Når stenene stødes sammen med limmørtel er det en fordel at påføre limen med en tandspartel så limen ikke kommer helt ud til kanten. Herved undgås en besværlig afrensning af stenene. Fugerne bør efterfyldes med fugemateriale så de er fyldte. Det skal så vidt muligt undgås at lave vandrette fuger, idet disse stiller store krav til limens styrke- og vedhæftningsegenskaber. Særligt problematisk er det når grundtrinet hviler af på stødtrinet. Grundtrin Undgå vandrette fuger - stenene går ofte løse og skrider ud. Betonstenstrappe Populært sagt kan man sige, at der anvendes „byggeklodser“ når man bruger betonsten og kantsten til trappen, og mulighederne for forskellige former er derfor næsten uendelige. Grundet trappens store fleksibilitet i forbindelse med formgivning og placering i terrænet er løsningen tiltalende og meget anvendt. Understøb grundtrinene Alle trappens bestanddele der er i direkte kontakt med underbunden bør altid sættes i et lag jordfugtig beton (incl. grundtrinet) til trods for, at der i normerne beskrives, at stabilt grus og bundsikring er tilstrækkelig. Dette er for at undgå sætninger af grundtrinet. Hvis der sker sætninger, vil der komme til at stå vand på selve trinet, som bevirker, at det grus der ligger umiddelbart under grundtrinet vil blive blødt op og miste bæreevnen. Når der udlægges beton er man fri for at sætte grundtrinene med overhøjde idet der ikke kommer sætninger. Der er endvidere etableret et effektivt stop for at afretningsgrus og stabilt grus inde i trappen kan løbe ud gennem fugerne. Kantsikring For at forhindre stødtrinene i at „tippe“ skal der for- og bagstøbes med jordfugtig beton. De yderste sten langs trappens sider skal også kantsikres for at opnå en god sidestøtte. Dette kan gøres med jordfugtig beton, men det vælges ofte af æstetiske grunde at lave en vange af kantsten eller betonsten, der er for- og bagstøbt. Her er der igen mange muligheder. Vangen kan udføres af samme materiale som trappen, men andre materialer er også anvendelige. Det væsentlige er, at vangen opfylder funktionen som kantsikring. Placering af stenene Rent teknisk er en løsning med betonsten mere krævende idet der hele tiden haves flere valgmuligheder for at vende og dreje stenene og herved risikere at få placeret stenene uheldigt. Som udgangspunkt bør stenene placeres på en sådan måde at det ikke er nødvendigt at bruge mørtel/lim i fugerne, det vil sige at stenene skal placeres med tyngdepunktet så langt inde og nede i trappen som muligt. Limning skal ses som en ekstra foranstaltning. Følgende råd om valg af stentyper og placering af disse kan gives: • Brug altid så store stentyper som muligt. Det forøger stabiliteten. Der findes mange forskellige stentyper. • Benyt radiesten hvis der skal laves buede trapper. De findes med forskellige radier. • Sørg for at tyngdepunktet af stenen ligger så langt inde og nede i trappen som overhovedet muligt. • Undgå at lave vandnæser. De bliver let trådt af. • Hvis der skal skæres er det vigtigt at tilskæringen ikke er synlig. • Betonstenene er mest velegnet som grundtrin. Hvis de benyttes som stødtrin skal de sættes som rulleskifte. • Stød stenene helt sammen med mørtel eller lim. Efterfyld med fugemateriale. • Undgå så vidt muligt at lave vandrette fuger, det stiller store krav til udførelse. • Maksimalt 15 mm mørtelfuger. Tp 10 cm 15 cm 10 cm 10 cm 15 cm Kantsikring af stødtrin og understøbning af grundtrinet med jordfugtig beton. 15 cm Få tyngdepunktet så langt ned og ind i trappen som muligt, det sikrer stabiliteten. Stødtrinene kan limes sammen med limmørtel. 3

    ...