Side 2
Miljøbelastninger ved lægning af afløbsrør Miljørapporter har vist, at energiforbruget ved lægning af afløbsrør er meget afhængigt af projekttypen og lokale forhold. Det er ligeledes vist, at energiforbruget til jordflytning i lægningsfasen kan være en dominerende miljøbelastning i afløbsrørets livscyklus1,2,3,4. Dette temablad sætter fokus på energiforbruget i lægningsfasen. Ledningszone Ledningszone Energiforbrug ved fremstilling og lægning af forskellige betonrør er kortlagt i et dansk miljøprojekt1. ,@PP,@,@P,@P@P,@P,@P,P@,@PP,@,P@,P@Energiforbrugetforanledigerenrække @@PP,@@,PP,PP@@,P,@@P@P@,P,P@,P@,kendte miljøbelastninger, som driv@P,P@,@P,P@,@PP@,@,P@P,P,@@P,P@,@Phuseffekt, forbrug af ikke-fornyelige ressourcer mv., hovedsageligt ved @P,P@,P,@P@,P@P@,@P,@,P,@P@,P,P@,P@fremstillingafelogforbrændingafdie- selolie i forbrændingsmotorer. Næsten P,@@,PP,@P@,P@,P@,@,PP@,@P@,P,@P@P,alle miljøeffekter er relateret til ener- giforbruget, hvorfor det netop er ener- ,P@,@PP,@@P,P@,P@,@@,PP,P,P,@@,@@P,P@@,PP,@,@PPPP@,@giforbrugetdersættesfokuspå. uEn byggemodning uRørgravsmål som vist på figur Lægningsdybde: 2 m 0,4 m 250 0,5 m 1,0 m Rørgrav med Ø 250 mm betonrør (bred u50 % genbrug i omkringfyldningen uRørgravsmål som vist på figur Lægningsdybde: 3,9 m 0,8 m 2,2 m 2,2 m Rørgrav med Ø 1400 mm betonrør. Små betonrør - rørgrav). energiforbrug ved fremstilling og lægning Store betonrør energiforbrug ved Meget varierende energiforbrug Figuren viser energiforbruget til fremstilling og lægning af Ø 250 mm betonrør. fremstilling og lægning Fordelingen af det totale energiforbrug på de enkelte faser i et rørs livscyklus Energiforbruget ved rørlægning er meget afhængigt af såvel lokale forhold som projekttypen. Der er eksempelvis ændrer sig markant med rørets diame- som oftest lavt energiforbrug ved læg- Energiforbrug, Ø 250 mm betonrør ter. For mindre rørs vedkommende er ning af rør ved vejbyggeri, mens enerlægningsfasen som vist dominerende, giforbruget vil være forholdsvis stort 200 mens det for de store rørs vedkom- ved en kompliceret kloakfornyelse i et MJ pr. m rør MJ pr. m rør 150 mende er produktionsfasen, der re- befæstet og stærkt trafikeret område. 100 præsenterer det største energiforbrug. Energiforbruget ved en bestemt rørlæg- ning er desuden afhængig af mange pa- 50 rametre: 0 Energiforbrug, Ø 1400 mm betonrør Gummipakningsproduktion Rørproduktion 2000 uRørgravens størrelse (bredde og Cementproduktion Lægning 1500 Energiforbrug ved fremstilling og lægning 1000 af Ø 250 mm betonrør1. 500 dybde) uHvor meget af den opgravede jord, der skal bortkøres uHvor meget nyt grusmateriale, der 0 skal indvindes i grusgrav Det ses, at lægningen forårsager Gummipakningsproduktion Rørproduktion uAfstand til grusgrav og fyld/de- større energiforbrug end produktionen. For lægningen er der forudsat føl- Cementproduktion Lægning potplads uRørgravens kompleksitet gende: Energiforbrug ved fremstilling og læg- uRørkomponenternes størrelse ning af Ø 1400 mm betonrør1. uMaskinparkens brændstoføkono- uAnvendelse af gravemaskine mi u15 km til fyldplads og grusgrav For lægningen er der forudsat følgende: uHvor brændstoføkonomisk, der u70 % genbrug i tilfyldningen køres med maskinerne u50 % genbrug i omkringfyldningen uAnvendelse af gravemaskine uArbejdets tilrettelæggelse uGennemsnit af bred og smal u15 km til fyldplads og grusgrav uRetableringen af det eventuelle be- rørgrav u70 % genbrug i tilfyldningen fæstede areal
Side 3
Stort genbrug giver lavt energiforbrug Transport af grusmaterialer udgør ofte et betydende energiforbrug ved lægning af rør. Derfor kan genbrug af opgravet materiale i rørgraven reducere energiforbruget. Det kan illustreres ved følgende eksempel, angivet ved det antal lastbiler, der skal køre til fyldplads og grusgrav pr. 100 meter rørlægning ved forskellige grader af genbrug. Rørgraven er som på figuren på foregående side, Ø 250 mm. Der er set bort fra eventuel ny bundsikring og nyt bærelag for vejen. 100 % genbrug: Overskudsjord til fyldplads (jord der er fortrængt af røret) 2 lastbiler 50 % genbrug i ledningszonen, 70 % genbrug i tilfyldningen: Overskudsjord til fyldplads Nyt grusmateriale fra grusgrav Ingen genbrug: Overskudsjord til fyldplads. Nyt grusmateriale fra grusgrav. Rørgravsbredden er en betydende parameter Komprimeringsmetoden afgør ofte, Smallere om der laves bred eller smal rørgrav. Såfremt omkringfyldet skal kompri- rørgrave ved betonrør Rørgravens bundbredde i det konkre- meres med en vibrationsstamper, kræ- Betonrør lagt i lav lægningsklasse kræ- te afløbsprojekt har stor betydning for ves en minimumafstand på ca. 0,4 m ver ingen komprimering af omkring- energiforbruget ved lægningen. Spe- fra røret til gravens side. Stamperens fyldet. Det er derfor kun det nødven- cielt hvis genbrug af det opgravede ma- pladebredde er typisk 0,3 m, men ved dige arbejdsareal til rørlæggeren, der teriale ikke kan praktiseres i særlig stor komprimering skal der være luft ind til sætter begrænsningen for, hvor smal udstrækning. Brændstofforbruget og røret og til rørgravens side, for at vi- rørgraven kan blive. dermed miljøbelastningerne kan derfor reduceres ved at lave så smalle rørgrave som muligt. Dette forsøges normalt også i praksis, idet smalle rørgrave som P@,P@,P@,P@P@,P,@regelogsåsikrerenbedreøkonomived projektet. P@,P,@@P,P,@,P@,@PEn normal rørgravs størrelse er af- hængig af mange faktorer: @PP@,@PP@@,PP@,@@PP@P,@P,@,PP@,uRøretslægningsdybde uRørets yderdiameter @P,@P,P@,@PP,@@,PuJordens beskaffenhed brationsenergien ikke overføres til rør eller rørgravssiden. 0,22 m 250 0,6 m Smal rørgrav. Betonrør med fod er lettere at omkringfylde end cirkulære plastrør, der skal understoppes. Understopningen nødvendiggør en bredere rørgrav. Ved betonrør kan omkringfyldet også ofte vandes ned, hvilket giver mulighed for at lave en smal rørgrav. Det er f.eks. praktiseret ved lægning af 20 km Ø 1400 mm rør i København. Udjævningslaget under plastrør er tillige tykkere end det lag, der skal anvendes ved betonrør, hvilket betyder, uNødvendigt arbejdsareal til rør- En smal rørgrav kan etableres så- at der for små rør op til ca. Ø 500 mm, læggere fremt omkringfyldet ikke skal kom- skal laves en dybere rørgrav for plast- uNødvendigt areal til foreskreven primeres, kan fodtrampes eller kan rør. Anvendes samme skovlbredde gi- komprimering af rørgraven vandes ned. Men ofte er der for lidt ver plastrør en lidt større rørgrav. uEntreprenørens udvalg af skovle til plads til rørlæggeren. Det betyder, at Ved sammenligning af rørgrave for rendegraver eller gravemaskine man i praksis graver bredere. plast- og betonrør skal man være op- uGravekassesystem Bred eller smal rørgrav P@PP@@,PPP,@@@,P@P@,P,@@@@PPP,@,P,P,P@@,P,@,@@PP0,3m P@,P@,P,@@P,P@,@Pmin.0,4m 250 ,@PP,@P,@@P,@P,@P1m ,@PP,@,@P@P,@,P@,PBredrørgrav. Skovlen bestemmer bundbredden For mindre rør er det som regel rendegraveren eller gravemaskinens skovl og ikke rørets ydre diameter, der bestemmer rørgravens bundbredde og dermed i princippet rørgravens bredde. Ved lægningsdybder større end 1,7 m benyttes gravemaskine i stedet for rendegraver. Den anvender typisk en skovl med bredden 1 m. mærksom på, at f.eks. et Ø 250 mm betonrør har ca. 20 % større vandføringsevne end et Ø 250 mm Ultrarør pga. den større indvendige diameter. Der spares mange penge ved genbrug Se beregninger af, hvilke jordmængder der kan spares ved at anvende betonrør på: www.afloebsfraktionen.dk
