Side 2
Korrekt lægning af betonrør Dette temablad beskriver normgrundlaget for lægning af betonrør og uddyber nogle af normernes krav og anvisninger. Der gennemgås specielt den seneste revision af normerne (september 1997), som især har indflydelse på lægning af rør i befæstede arealer. V i har i Danmark to normer, som fastsætter kravene til lægning af betonrør: Norm for etablering af ledningsanlæg i jord, DS 475, som giver generelle krav til lægning af alle typer ledninger, og som specielt for betonrørene stiller supplerende krav til lægning i befæstede arealer, og Norm for lægning af stive ledninger af beton mv i jord, DS 437, som beskriver de grundlæggende krav til lægningsarbejdet og desuden giver regler for beregning af styrker og belastninger. Indenfor en overskuelig periode erstattes dele af disse to normer af en fælles europæisk norm EN 1610 “Construction and testing of drains and sewers“. I det følgende vil principperne i de to danske normer blive beskrevet. Rørenes bæreevne Et rørs beregningsmæssige bæreevne i jord er bestemt af følgende tre forhold: u Rørets egenstyrke. Egenstyrken afhænger af rørets dimensioner (diameter og godstykkelse) samt af betonens kvalitet. Disse forhold vil fremgå af rørproducenternes deklarationer. deretning. Ved cirkulære rør skal der desuden udgraves for muffer, og der skal etableres et støttelag, som har væsentlig betydning for bæreevnen, se figuren nederst på siden. Belastningen på det øverste rør i en dobbeltgrav og på gennempresningsrør mv. afviger fra det normale tilfælde, men skal ikke gennemgås her. Det er ikke nødvendigt som f.eks. for fleksible rør at kende noget til omkringfyldningens konsolideringsmodul etc. (beregningen er simpel, idet betonrør har styrken i sig selv). Det samme gælder ledningsgravens bredde, idet man dog bør gøre den så smal som muligt af hensyn til belastningen på røret. Belastningen på røret Den belastning, som røret påvirkes af, afhænger af lægningsdybden samt af følgende forhold: u Terrænbelastningen, som oftest er en trafiklast fra veje eller jernbanespor. u Jordlasten, hvor man normalt forudsætter rumvægten til at være 21 kN/m3. u Lægningsklassen, som er et udtryk for den omhu, hvormed fylden omkring røret og i en vis højde herover udføres med. Der skelnes mellem tre lægningsklasser, der er nærmere beskrevet i rammen på side 3. Lægningsdybder Den tilladelige lægningsdybde for et givet rør bestemmes ved, at rørets bæreevne mindst skal være lig med belastningen på røret, idet såvel bæreevne som laster påføres såkaldte partialkoefficienter, således at der indbygges en vis sikkerhed i beregningen. De største tilladelige lægningsdybder fremgår af rørproducenternes kataloger. Det fremgår heraf, at cirkulære rør under normale omstændigheder har tilladelige lægningsdybder (dybder til bundløb) på mindst 5 m og rør med fod på omkring 6 m. u Kontrolniveauet. På grundlag af den omhu som kontrollen med rørene udføres med, fastsættes kontrolniveauet som enten lempet, normalt eller skærpet. Jo bedre kontrol des højere bæreevne får røret i jorden. u Understøtningen. Alle rør skal placeres på et udjævningslag af en vis tykkelse. Røret skal understøttes ensartet i hele sin læng- 2 Som det fremgår, har støttelaget en væsentlig betydning for cirkulære rørs bæreevne.
Side 3
Ledningsgravens opbygning Ledningsgravens opbygning fremgår af figuren. Gravens nederste del kaldes led- P@,P@@,Pningszonen, den er opbygget af ud- jævningslaget, for cirkulære rør desuden et støttelag, og omkringfyld- @P,P,@,P@ningen, der skal strække sig mindst 0,1 m over rørtoppen. Øverst afsluttes med tilfyldningen, hvorover der P@,P,@,P@kan være en befæstelse. Krav til materialer og komprime- P@,@P,@Pring af ledningszonen er fastsat i læg- ningsnormerne, og Vejreglerne supplerer desuden med krav til komprimeringen i tilfyldningen i befæstede arealer. Tilfyldning Ledningszone Omkringfyldning Støttelag Udjævningslag Ledningsgraven er opbygget af nederst en ledningszone (udjævningslag, støttelag og omkringfyldning), derefter en tilfyldning og øverst evt. en befæstelse. Lægningsklasser Lægningsklassen er et udtryk for den omhu, hvormed fylden omkring røret og i en vis højde herover udføres med, og har stor betydning for belastningen på røret. Lav lægningsklasse I lav lægningsklasse stilles der ingen krav til komprimeringen omkring og over røret. Røret skal derfor kunne bære hele jordlasten i rørgraven. Lav lægningsklasse benyttes typisk i ubefæstede arealer. Normal lægningsklasse I normal lægningsklasse skal omkringfyldningen være komprimeret til samme stivhed som tilfyldningen, dog mindst 91 % SP for sand- og grusfyld. På grund af den friktion som herved etableres op til gravens sider, og fordi jorden på rørets sider vil bære en del af lasten, bliver røret kun udsat for en belastning svarende til 1,6 gange lasten fra jorden i den lodrette zone direkte over røret. Normal lægningsklasse benyttes ved rørlægning i befæstede arealer, men også i ubefæstede arealer. Høj lægningsklasse I høj lægningsklasse stilles der krav til en bedre komprimering omkring røret end over røret. Dette kan opnås ved at lægge et eftergivende lag, for eksempel en isoleringsmåtte direkte over rørledningen, hvorved belastningen på røret kan nedsættes med godt 10 %. Denne lægningsmåde bør kun udnyttes i de tilfælde, hvor man ønsker at nedsætte belastningen på røret for at opnå en lidt større lægningsdybde, og bør ikke benyttes under vejarealer på grund af faren for sætninger. Hvis jorden omkring røret ikke komprimeres, skal røret bære hele vægten af jorden i rørgraven, idet den løse jord på rørets side intet kan bære, og da der ikke er etableret nogen friktion op til rørgravens sider. Når jorden omkring røret mindst er komprimeret som det ovenliggende, reduceres lasten på røret, idet jorden på rørets sider vil bære en del af lasten, og da der desuden er etableret en friktion op til rørgravens sider. Ved at lægge en isoleringsmåtte eller komprimere lettere over rørledningen nedsættes belastningen på røret med godt 10 %, idet jorden over røret ikke ikke belaster det. Efter denne generelle beskrivelse af korrekt lægning af betonrør, vil følgende emner blive nærmere beskrevet: u Etablering af støttelag u Krav til materialer i ledningszonen u Komprimeringskrav u Komprimeringskontrol. 3
