Hvad er DGNB byggeri? DGNB er en frivillig certificeringsordning, som benyttes til at måle, samarbejde om, og fremme bæredygtighedstiltag i hele det byggede miljø. Fra bygningers indretning til hele byområder hjælper DGNB med at fremme valg, der skaber bedre vilkår for miljøet, mennesker og samfund. Der findes i dag fem forskellige typer af certificeringen, som alle består af en række kriterier. Samlet bruges kriterierne til at vurdere en bygning, en renovering, et byggeri eller et byområde ud fra en række sociale, miljømæssige og økonomiske parametre. DGNB omfatter eksempelvis emner som biodiversitet, indeklima, miljøfarlig og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed. I forhold til lys og lysstyring er der kun få yderligere krav udover dem, der allerede er i DS12464 og det relatere sig primært til vigtigheden af lysets kvalitet for sundhed og komfort. Det drejer sig blandt andet om blænding (UGR), farvegengivelse (Ra) og flimmer men også, at der er lysstyring med sensorer og zoneopdeling. Der er som udgangspunkt tre certificeringsniveauer: • Sølv • Guld • Platin Men der findes flere typer af udmærkelser der kan opnås. Læs mere her: https://rfbb.dk/
Download PDF fil