3 Vi kan mere end du tror Da vi i 2008 overtog GN belysning, var målet ikke at blive størst. For i vores verden er størst ikke nødvendigvis bedst. Derimod skulle fleksibilitet, lydhørhed og hurtighed være en del af hverdagen. Og fremfor alt, ville vi være nemme at handle med. I de år, der er gået, har strategien vist sig at blive mere og mere aktuel. For med en ud- vikling, der buldrer derudaf, er der mere end nogensinde brug for en samarbejdspartner, der er til stede, og som lytter og agerer. Og når vi kikker tilbage, har der i al besked- enhed været trofasthed overfor den linje. De mange egenudviklede produkter er et godt eksempel. Dertil kommer viften af sagsstyrringssystemer, der gør os let tilgængelige - samt kundecenteret på vores hjemmeside, hvor man kan tjekke alt fra faktura til restordre status. Endelig har den nye mulighed for morgenlevering været en kæmpesucces, som rigtig mange er glade for. Men på trods af det - og selvom vi også har været igennem en digital transformation, og nu er i gang med en grøn omstilling, kan vi sagtens blive bedre. Selvfølgelig kan vi det - og det er her, du inviteres med ombord. Vi vil gerne fortsætte udviklingen sammen med dig – høre om dine udfordringer og om hvordan, GN belysning som innovativ lever- andør kan gøre en forskel. Vi plejer at sige, ”vi kan mere, end du tror”. Det vil vi gerne have lov at bevise, så tag os på ordet! Her i magasinet er der samlet en række historier og cases, der fortæller om alt fra lysberegning til udvikling af helt nye og unikke produkter. Vi håber, det vil inspirere dig og lede til et frugtbart samarbejde i fremtiden. God læselyst Jørn/Erik “ Vi vil gerne fortsætte vores udvikling sammen med dig.” Jørn og Erik, GN belysning
Download PDF fil