Når der arbejdes professionelt med skudsikring, er der en lang række forhold, man skal være opmærksom på. Overordnet skal man være opmærksom på, at klassifikationen bruger termerne ”Bullet Resistant” og ikke ”Bullet Proof”. Det betyder, at man ikke bør konkludere, at løsninger nødvendigvis er skudsikre, hvilket også er årsagen til, at titlen på denne vejledning er ’Skudhæmmende Løsninger’. Medier og politikere taler ofte om terrortrusler, og vi har da også oplevet en række hændelser i Danmark. Vi mener dog, at vi skal passe på, at dialogen samt investeringerne i terrorsikring og forebyggelse ikke løber løbsk. Inden arbejdet med skudsikring påbegyndes, bør der foretages en trusselsvurdering, så det kortlægges, om det overhovedet er nødvendigt at skudsikre. Derudover vil vi altid anbefale, at man kontakter Politiets Efterr etningstjeneste og drøfter eventuelle risici, inden man går i gang. Med denne vejledning ønsker vi at give information om skudhæmmende løsninger, så man som organisation er bedre rustet i forhold til, hvordan denne sikringsmetode bedst muligt anvendes.
Download PDF fil