Hvad er et åbent system? Der er flere versioner af definitionen på et åbent sikringsanlæg. Den korte version er: ’Fri og lige adgang til koder, konfigurationssoftware samt undervisning i anlægget’ Med det udsagn menes: At installatører skal udlevere konfigureringskoder til anlæg på forlangende. At konfigurationssoftware er tilgængelig uden forbehold. At undervisning i konfigurering af anlæg tilbydes uden forbehold. Er disse definitioner korrekte og hensigtsmæssige? Vi har talt med en del interessenter i branchen. Et af udsagnene er eksempelvis: Når jeg besøger ejere af sikringsanlæg rundt omkring i Danmark, er det altoverskyggende problem manglende koder. Installatørerne får ikke udleveret de nødvendige koder til ejeren, og det giver ejeren et stort problem, når samarbejdet med installatøren ophører. Koderne bør indgå som en del af dokumentationen for anlægget, som afleveres til kunden.” udtaler Jesper Florin, leder for Sikrings- og Efterforskningsafdelingen ved DBI. Det er en almindelig holdning i sikkerhedsbranchen, at et anlæg kun er åbent, hvis minimum fem installatører reelt kan supportere og servicere anlægget. 3
Download PDF fil