INDLEDNING G4S fører en ansvarlig indkøbspolitik, som er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsetik samt med respekt for grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder, idet alle disse er nøglebetingelser for at gøre forretning med G4S. Dette Adfærdskodeks for Leverandører angiver G4S’s krav og forventninger angående nøgleområder inden for ansvarligt indkøb og sikrer, at G4S opretholder sine værdier og et vedvarende højt niveau over for kunder og interessenter. Dette G4S Adfærdskodeks baserer sig på FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne og FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, samt de principper for grundlæggende rettigheder, som er fastlagt i Erklæringen fra ILO (International Labour Organization) om grundlæggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde, og den britiske lov af 2015 om nutidens slaveri (Modern Slavery Act). Dette Adfærdskodeks for Leverandører gælder alle G4S-leverandører og disses underleverandører, dvs. alle som G4S og dets datterselskaber verden over har indgået en kontrakt med; dette omfatter entreprenører, leverandører af varer og tjenesteydelser samt joint venture-partnere. Ethvert brud på de i dette Adfærdskodeks for Leverandører angivne forpligtelser anses for et væsentligt brud på kontrakten med leverandøren. FORVENTNINGER TIL LEVERANDØRERNE Som minimum skal alle vore leverandører overholde dette Adfærdskodeks for Leverandører, som defineret af G4S. De forventes at tilsikre, at der allerede er taget højde for disse forpligtelser eller at der er en klar tidshorisont for fuld gennemførelse i deres organisation og hos deres tilknyttede leverandører og underleverandører. G4S forpligter sig til de højeste standarder af forretningsmæssig integritet og vil derfor ikke acceptere nogen praksis, som ikke overholder principperne om ærlighed, integritet og rimelighed, og dette gælder alle steder i verden, hvor G4S har aktiviteter. G4S forbeholder sig ret til at foretage en revision hos leverandører og disses underleverandører med det formål at få bekræftet, at de krav, der er anført i dette Adfærdskodeks, er gennemført. Hvis der ikke gives tilladelse til en sådan revision, kan dette medføre opsigelse af alle leverandørkontrakter, som virksomheden måtte have med G4S og dettes datterselskaber. Hvis en revision viser et niveau af manglende overholdelse af dette Adfærdskodeks, vil leverandøren blive mødt med krav om at levere en detaljeret handlingsplan til afhjælpning inden for 28 dage; denne skal forelægges det pågældende G4Sindkøbsteam. Hvis leverandøren ikke overholder handlingsplanen, forbeholder G4S sig ret til at bringe forretningsforholdet til ophør. Versionsnummer Versionsdato Versionsudløb Versionsstatus 2.0 21. november 2017 31. december 2020 Aktiv Dokumenttype Politik Dokument ID-nummer Dokumentklassifikation OFFENTLIG Ukontrolleret hvis printet eller downloadet
Del
Print
Download PDF fil